Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

fordringen? Dampskibene, de forbedrede Postindretninger, Droskerne og mange andre Indretninger her i Landet tale for det modsatte, og enhver Forøgelse vil væ- re af Betydning for Banens Indtægter, da den udelukkende vil være at beregne fol- den hele Længde. De smaa sjællandske Købstæder udskibe aarligen c. 1(5,000 Tdr. Korn. Del er antagelig, at en stor Del, for ej at sige den største Del heraf, vilde søge det større og bedre betalende Marked i København end i Købstæderne, naar Vejen dertil var 4 Mil kortere, eller for at regne nøjagtig og tage Betalingen paa Jernbanen i Betragtning i al Fald 2 à 3 Mil kortere. Ligeledes maatte nødvendigvis Udførselen fra Hovedstaden af de bedre og smukkere Industrivarer meget tiltage. Det bør heller ikke forbigaas, at en Dampskibsfart paa Roskilde Fjorden til Frederikssund, Fre- deriksværk og Rørvig eller Nykøbing, ja maaske indtil Jylland, vilde være en na- turlig Følge af den foreslaaede Jernbane, og hvad derved vilde inddrages til Ros- kilde og København, vilde sandelig ikke være en Ubetydelighed.« Det var dog langt fra, at Datiden delte disse optimistiske Anskuelser. Hvad der særlig vakte Betænkelighed hos Datiden, var, at en saa kort Bane som den fra København til Roskilde ikke vilde have nogen Udsigt til at forrente sig. Efter de herskende Anskuelser kunde en Jernbane kun have Levemulighed, naar den kom til at forbinde to folkerige Byer, der besad en indbyrdes levende Handelsforbindelse eller blev Gennem- gangsled for en udstrakt Transittrafik. Det var med andre Ord Storhandelen, der blev betragtet som del eneste mulige og solide Grundlag for en .Jernbanes Forrent- ningsevne. Lokaltrafikken ansaa man for saa ubetydelig, at den umuligt kunde give en Bane tilstrækkeligt at bestille; al det i Virkeligheden var den sidste, der skulde blive af størst Betydning for Banernes Trivsel, var nogel, man maatte lære af de kommende Tider. Medens de Jernbanelinier, der først bleve foreslaaede her hjemme, i høj Grad opfyldte de Fordringer, man stillede, at være Gennemgangsled for en betydelig Transittrafik, var det ganske anderledes med den lille sjællandske Bane. Den hav- de kun den lokale Omsætning at gøre Regning paa. Naar man imidlertid husker, at denne var organiseret paa en fra Nu- tiden ganske afvigende Maade, at Mellem- handelen ikke eksisterede i det Omfang som nu, men at Landboerne i Reglen selv med egen Befordring bragte deres Pro- dukter til Torvs i Købstæderne, vil man forstaa, at de Indvendinger, der rejste sig, dog ikke vare helt uden Vægt Der var kun faa, der havde nogen Tro paa den foreslaaede Banes Rentabilitet, og der herskede megen Tvivl om, hvorvidt det kunde lykkes at skaffe den nødvendige Million Rdlr., der for Datidens smaa For- hold var et stort Beløb, som det vilde væ- re særdeles vanskeligt at rejse. Skulde der endelig anlægges en Bane paa den paagældende Strækning, ansaa man det i hvert Fald for en utidig Luksus at drive Banen med Dampkraft. I en Artikel af G. F. Ursin i »Nordisk Magasin« hedder det saaledes: »Varerne ville blive fordelte højst ulige paa de for- skellige Tog og til de forskellige Aarstider, f. Eks. Høsten og en Del af Vinteren, naar Bivejene ere slette. Vi ville vel hele Uger igennem se de fleste Transporter i det mindste paa det første Vejstykke ind- skrænke sig til 100 Centner eller derunder, og da er den hele Transport ikke mere end hvad der bekvemt drages paa en god Spor- vej af én Hest med en Fart af l1/^—P/s Mil i Timen. Ja ansætte vi Farten til det halve, eller den, hvor Hesten udøver den største Trækkekraft, kan som Følge heraf Læsset endog stige til det firedobbelte eller 400 Centner, skønt én Hest kun kan an- vendes, men denne Fart anses for de He- ste Varetransporter nuomstunder for til- strækkelig«. »Dog ere Transporterne saadanne, at de kræve oftest ikkun én Hest, sjeldent over to, højst maaske tre, da er det aabenbart 5 —