Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

en Luksus at besørge Transporten med Lokomotiver og Dampvogne, som almin- deligen ere af 20 til 30 Hestes Kraft, og som derfor ere beregnede til at transpor- tere Læs af 800 Ctnr. eller derover med en Fart af 3—4 Mil i Timen, eller med den Fart, som her vilde være tilstrækkelig, endog 200 Ctnr.« »Persontransporten er ej heller af den Art, at den kræver for Tiden absolut den store Hurtighed, der opnaas ved Damp- vognene. Da Vejen fra København til Ros- kilde kun er et Led af Hovedlandevejen til det vestlige og sydlige Sjælland, vil, førend disse blive forvandlede til Sporveje, en betydelig afkortet Transporttid for det ene Stykke ikke være af Vigtighed. Enten vi anvende en Time paa Sporvejen ved al bruge Lokomotiver eller 21/2 Time med Heste, kan for de fleste Passagerers Ved- kommende være ligegyldigt.« Udtalelser som disse ere karakteristiske for Tidens Anskuelser om Jernbaner her hjemme. Skulde Sagen fremmes, var det derfor nødvendigt at faa den taget under Armene af en eller anden betydende Institution. Til Regeringen kunde det ikke nytte at henvende sig, den var for optaget af andre Anliggender. Derimod faldt det ganske na- turligt at henvende sig til Industriforenin- gen, der i det Par Aar, den havde eksiste- ret, havde vidst at udfolde en betydelig Virksomhed. Hertil kom, at Industrifor- eningen var Samlingsstedet for alle Da- tidens friske Kræfter, der vilde større Fri- hed og Fart i Udviklingen af dansk Er- hvervsliv. Industriforeningen var derfor, fremfor nogen anden Institution, Stedet, hvor man kunde vente al møde Iver og Interesse for Foretagendet. Forslaget blev indleveret til Foreningen den 9de Januar 1841 og overgaves i første Omgang til den nationaløkonomiske Ko- mité, der bestod af Professor David som Formand, Kaptejn Hornbech, Cand. juris Lehmann, Lektor Wilkens og Mekanikus Winstrup. 1 denne Komité blev Jernbane- sagen dog ikke fremmet, derimod blev den — 6 behandlet med megen Iver i Handels- komiteen, som den Gang var dannet af den forrige merkantile Industriforenings Direktion : Grosserer G. Pedersen som For- mand, Grossererne A. C. Meinert, Topp og Sommer, Candidat Fejlberg og Parfumør Løwe. I denne Komité vedtoges det at tage Sagen under Behandling »for i sin Tid, naar Sagen fandtes god og nyttig for Lan- det, navnligen Kjøbenhavns Handels og Industris Fremme, at lade fra Industri- foreningen udgaa Indbydelse til Oprettel- sen af et Aktieselskab«. Helt let gik Be- handlingen dog ikke, og det var først efter at der var afholdt en Række Sammenkom- ster, at man den 24de Marts 1841 i el større Møde, som overværedes af Schram og Hjorth samt 27 Mænd fra København, Ros- kilde eller Omegnen, efter en levende Me- ningsudveksling vedtog at indgive en An- søgning til Kongen om, at der for offentlig Regning maatte blive foretaget »de nød- vendige foreløbige Undersøgelser for at bestemme Banens Retning og de med dens Anlæg rimeligvis forbundne Udgif- ter«, saml at Kongen vilde erklære sig om, hvorvidt »man kunde gøre Regning paa Regeringens Medvirkning i samme Maal, som denne var bleven de slesvig- holstenske Jernbaner tildeel, da man først derefter var istand til at udtale sig om det Tilraadelige i et saadant Anlægs Udførelse ved en Aktieforening«. Dette var sikkert ikke efter Forslagsstil- lernes Ønske, de havde aabenbart haabet paa en hurtigere Afgørelse. Hvor kølig Stemningen i det hele var overfor For- slaget ses af den Form for Ansøgningen til Kongen, der vedtoges paa Mødet. Indledningen til denne lyder saaledes: »Undertegnede, som paa Industrifor- eningens Handelskomités Indbydelse ere sammenlraadte for al undersøge den For- eningen tilstillede Plan til en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Roskilde, ere ved en foreløbig Diskussion af denne Sag kom- ne til den Erkendelse, at, forinden de kun- ne udtale sig om del tilraadelige af et saa- darit Anlægs Udførelse ved en Aktiefor-