Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

ening, er det nødvendigt for dem at vide, hvorvidt de tør regne paa Regeringens kraftfulde Medvirkning, i samme Maal som denne er bleven de slesvig holstenske Jernbaneanlæg til Del«. Der anslaas heri en helt anden Tone end i det Udkast, som Schram havde ud- arbejdet, og som findes i Industriforenin- gens Arkiv. Heri hedder det: »Besjælede af varm Følelse for vort Fæ- dreland og i den Overbevisning, at hvis Danmark ej skal staa tilbage for andre europæiske Stater, maa det tilegne sig de Midler, hvorved en stor De] af disses Vel- stand befordres, ere vi undertegnede sani- mentraadte for allerunderdanigst atansøge Deres Majestæt om allernaadigst at befor- dre det fornødne Nivellement« o. s. v. . . . »Vi anse en saadan Banes Anlæg ej alene for gavnlig i og for sig, men ogsaa som et mægtigt Middel til Formering af Hoved- stadens Handel med dens Opland, til Op- livelsen af dens og Landets Industri og Virksomhed i det hele«. Resultatet af Industriforeningens An- dragende blev, at Regeringen ydede en Sum af 1000 Rd i. til Foretagelse af Nivel- lementet, men at Foreningen ikke kunde betragte denne Understøttelse som et Be- vis paa særlig Bevaagenhed, fik den snart at vide, da den kort Tid efter indgav An- dragende oin, at der maatle blive foretaget Skridt til Udstedelse af en Ekspropriations- lov. Paa denne Ansøgning afgav Kongen, efter Kancelliets Forestilling, nemlig det Svar, at »saalænge Anlæggets Almen nytte endnu ikke er erkendt, og da Grundafstaa- elser volde særlig Ulempe for Ejerne, saa finder man for Tiden ingen Anledning til at lade en saadan Lov emanere«. Imidlertid tog man dog fal paa Arbejdet. I Repræsentantskabets Møde den 12te Au- gust nedsattes en Komité, bestaaende af Grosserer Danchell, Sekretær Hjorth, Bog- holder Schram, Kaptejn Tscherning (der dog snart efter udtraadte) og Lektor Wil- kens. Det første, der skete, var Nivellement og Undersøgelse af Strækningen. Dette Arbejde udførtes af Ingeniørløjt- nant v. Dirksen og revideredes af Ingeniør- kaptejn v. Kücker, der var en af de faa her hjemme, der havde studeret Jernbanevæ- senet ved Rejser i Udlandet. Resultatet af Undersøgelsen blev for saa vidt en Skuffelse, som det viste sig, at An- lægskapitalen ikke blev, som beregnet, 1 Million, men 1,500,000 Rdlr., hvorved gan- ske vist maa tages i Betragtning, at den oprindelig foreslaaede Linje blev fuld- stændig omlagt paa den første Strækning, idet den istedetfor at gaa over Damhus- kroen, blev projekteret som udgaaende fra et Punkt indenfor Voldene over Valby. Ved denne Omlægning haabede man imid- lertid paa en betydelig større Rentabilitet. De Betragtninger, der ledede Komiteen til denne Antagelse, er saa interessante ved de Opgivelser om Færdslen, man byggede paa, og ved den Modsætning, de danner til vor Tids Udvikling paa dette Omraade, at de fortjener at gengives her. Det hedder saaledes i Betænkningen: »En Station vil nemlig blive anlagt i Valdby, ganske nær ved Indgangen til den saa skønne og behagelige kongelige Have »Søndermar- ken«, der staaer saagodtsom i Forbindelse med Kjøbenhavnernes Yndlingspromenade, Frederiksberg Have, og da desuden Valdbys Beliggenhed med en udmærket dejlig Udsigt ud over Indløbet til Kjøgebugt og en fri skraa Plads ned imod Havet, der egner sig fortrin- ligt til Anlæg af Forlystelsessteder og Som- merboliger, som vist heller ikke ville ude- blive, naar en Jernbane fører derhen, faaer derved den hele Calcule et ganske forandret Udseende fra det første Projekt. Ved dette kunde i Forhold kun lidet regnes paa Lyst- rejsende, uagtet de smukke Øer i Roeskilde- fjorden, Lethraborg og Domkirken vel vilde lokke endeel Personer derud om Søn og Hel- ligdagene, naar en Rejse derhen ad Jernbanen kunne foretages næsten ligesaa let, som nu en Dyrehavstour; men ved Anlæget af en Sta- tion i Valdby bliver at regne paa et meget betydeligt Antal Lystfarende derhen. For no- genlunde at gjøre en Calcule over, hvor stort 7