Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
L07
maa vedføje 774 Kr. 25 Øre, men S. Sørensen eller en af de se-
nere Ihændehavere kunde maaske inden de 3 Maaneder er gaaet
ønske at faa Vished for, at Levy og Meyer nu ogsaa er villig til
at betale, hvorfor Vekslen præsenteres dem til Akcept (Aner-
kendelse). Akcepterer de den — hvilket kan ske, ved at de blot
skriver deres Navn tværs over Vekslens Forside — er de for-
pligtede til at indfri Vekslen baade overfor Trassenten og øvrige
senere Ejere af den.
Akzeptanten maa ikke indføje nogen Betingelser eller Vil-
kaar samtidig med sin Akcept. Selv om han tilføjer saadanne
Fig. 58. Bagsiden af en Veksel. F. Schou & Co. har transporteret Vekslen videre uden at
angive nærmere, til hvem Betaling skal ske (har tegnet Endossement in blanco). Den, der
tilsidst faar Beløbet hos Acceptanten giver som det ses Kvittering for Modtagelsen.
Bemærkninger som f. Eks. »for saa vidt Varerne er i Orden« el. 1.
anses det ganske simpelt for at være uskrevet; derimod kan Ak-
cepten indskrænkes til kun at angaa en vis Del af Vekselsummen.
Det er klart, at det er Akzeptanten, der maa anses for at være
Hovedpersonen i dette Forhold, idet det jo først er, efter at han
har nægtet Betaling, at Vekselejeren kan forlange Beløbet (gøre
Regres gældende) hos Trassenten og de øvrige, der efterhaanden
har haft Vekslen i Besiddelse og transporteret den videre; Trans-
porten sker ved, at de vedføjer deres Navn paa Bagsiden af Vekslen,
og de kaldes derfor Endossenter (en dos = paa Ryggen,
Bagsiden). En Endossent kan ganske vist fritage sig for sin Pligt
til at indløse den ved at tilføje »uden obligo« (uden Forpligtelse),
men.da Vekslen jo netop faar sin store Betydning som Omsæt-
ningsmiddel derigennem, at man kan henvende sig til en hvilken