Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

108 som helst af de paa Vekslens Bagside opførte Personer og for- lange Vekslen indfriet, vil den paagældende vanskelig kunne faa Vekslen afsat videre under disse Forhold. Efterhaanden som Vekslen gaar fra Haand til Haand, bliver den altsaa forsynet med en Række Navne. En Bank vil oftest forlange 2—3 gode Navne for at omsætte den. Med Hensyn til Vekslens Løbetid kan denne udtrykkes paa forskellig Maade. Vekslen kan lyde paa en ganske bestemt For- faldsdag, eller den kan lyde paa Sigt (a vista). En Sigtveksel maa betales af Skyldneren, saa snart den kommer frem og præsen- teres ham til Betaling. Den kan dernæst lyde paa »efter Sigt«, idet den da kommer til at indeholde en Bemærkning som: »14 Dage efter Sigt«, eller den kan endelig lyde paa bestemt Tid efter den Dag, paa hvilken den er udstedt, idet det da hedder: saa og saa mange Dage, Uger eller Maaneder fra Dato, det vil sige efter Udstedelsesdagen (jfr. den foran gengivne Veksel). Viser Forfaldsdagen sig at være en Søn- eller Helligdag, regnes dér med den følgende Hverdag. Med Hensyn til Angivelsen af Stedet sondrer man mellem de Veksler, der skal betales paa det Sted, hvor Trassaten bor (Plads- veksler), og de, der udstedes til Betaling et andet Sted end det, hvor Trassaten bor (Domicilveksler). Særlig ejendommeligt for Vekslen er det, at medens et almin- deligt Gældsbrevs Godhed maa bedømmes ikke alene efter selve dets Paalyclende, men efter de Forhold, der ligger til Grund for dets Udstedelse, og Gældsbrevet som Følge heraf ikke egner sig til hurtig Cirkulation, har man, som allerede antydet, ved en Række Bestemmelser søgt at gøre Vekslen saa klar og utvetydig i sin Form, at den »hvilende i sig selv« let kan gaa fra Haand til Haand. Overfor Veksler kommer nemlig ikke alene de alminde- lige Retsregler for Gældsbreve til Anvendelse, men man har yder- ligere paa anden Maade søgt at skabe en særlig Respekt for Veks- len. Dette sker for det første ved de allerede foran nævnte posi- tive Fordringer til Vekslens Form, men dernæst ogsaa ved Be- stemmelsen om, at enhver, der sætter sit Navn paa Vekslen, samtidig paadrager sig fuldt Ansvar for dens Indfrielse, saaledes at den, der ved Vekslens Forfaldstid forgæves har henvendt sig til Akzeptanten, derefter kan fordre Beløbet erlagt af en hvilken som helst af de tidligere Vekselejere. Særlig denne Omstændighed bidrager naturligvis til at give Vekslen stor Sikkerhed som