Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Omsætningsmiddel, ligesom han for at faa sit Krav fyldestgjort
kan gaa frem efter en særlig hurtig Retsforfølgning.
Medens den Mand, der har skrevet under paa et almindeligt
Gældsbrev, overfor sin Kreditor som oftest har Adgang til at
komme frem med alle gyldige Indsigelser imod Fordringens Be-
rettigelse, afskæres som Regel alle saadanne Indvendinger under
en Vekselsag. En Veksel er en Veksel, og man har intet andet
at gøre end at betale.
Det kan saaledes f. Eks. aldeles ikke nytte, at en Grossist,
der har akcepteret en 3 Mdrs. Veksel, udstedt af en Fabrikant
for Levering af et vist Kvantum Varer, paa Forfaldsdagen gør
gældende, at han aldeles ikke har modtaget de Varer, hvorfor
Vekslen er udstedt, ligesaa lidt som han kan fremkomme med
Indsigelser om Varens ukontraktmæssige Levering. Alle saadanne
Indvendinger tages som sagt under en Vekselsag aldeles ikke
til Følge, Grossisten dømmes til Betaling. Derimod kan han na-
turligvis forbeholde sig bagefter at anlægge et selvstændigt Er-
statningssøgsmaal mod Fabrikanten. En enkelt Undtagelse gæl-
der dog fra denne Regel. Grossereren kan gøre gældende, at Veks-
len paa et eller andet Punkt er forfalsket, eller at han var umyn-
dig, da han akcepterede den, foruden at han naturligvis kan
nægte at betale, saafremt han kan paavise Uregelmæssigheder i
Vekslens Udtryk, stridende mod de Forskrifter, der er givet
med Hensyn til Vekslens nøjagtige Affattelse.
Hvad angaar Vekselomgangen skal det bemærkes, at den.
der har en Veksel, straks kan henvende sig til Trassaten for at
faa den akcepteret, idet Vekslen uden dennes Akcept egentlig
ingen Betydning har. Saafremt Trassaten nægter at akceptere
Vekslen eller ikke svarer, inden der er gaaet 24 Timer, maa
Vekslens Indehaver lade dette konstatere paa en ganske særlig
Maade — optage Protest —, hvilket sædvanligvis sker ved No-
tarius publicus; derefter kan han uden Hensyn til Endossenternes
Rækkefølge gøre Regres gældende (forlange Betaling) enten
mod Trassenten eller hvem han maatte ønske af Endossenterne,
idet han enten kan forlange Vekselsummen udbetalt straks eller
Sikkerhed stillet for, at Betalingen vil ske til Forfaldstid. Der-
som Akzeptanten efter at have akcepteret Vekslen viser sig at
være insolvent, kan Vekselejeren ligeledes gøre sin Ret gældende
imod de andre forpligtede.
Forsømmes det at foretage Protest, fortaber Vekselejeren sin