Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
121 første, at man bliver fri for at benytte saa mange kontante Penge som hidtil, hvilket har Betydning, ikke alene for Forretnings- mænd, for hvem en stor Kassebeholdning kan betyde et ikke ringe Rentetab i Aarets Løb, men ogsaa for den private Mand, hvis Kapital derved, at den kan blive deponeret i en Bank, bliver mindre udsat for Tilintetgørelse ved Ild, Tyveri og lign. Dernæst bliver man fri for at færdes med sine kontante Penge, hvad der spiller en vis Rolle f. Eks. for den, der fra Landet rejser til Byen for at gøre sine Indkøb, idet man blot medfører en Checkbog, der er saaled.es indrettet, at man, naar man skal betale, blot ud- fylder en Blanket, der derefter afrives. Ligeledes er der til Be- nyttelsen knyttet visse Fordele i regnskabsmæssig Henseende, idet man samtidig med at udstede Checken udfylder en Talon, der bliver tilbage i Checkbogen, hvorved man faar en nem Adgang til at se, hvilke Beløb man i et vist Tidsrum har udgivet. Og ikke alene tvinges man til saaledes at føre en Fortegnelse over sine Udgifter — og efterhaanden vil man maaske kunne naa til ogsaa at betale mange af de i den daglige Husholdning forekommende Udgifter ved Check, idet man har Kontrabog med sine Leve- randører og betaler dem f. Eks. en Gang om Ugen, — men. Check- systemet fører desuden den Fordel med sig, at man uden selv at have Ulejlighed dermed, faar opbevaret Kvitteringerne for disse Udbetalingsbeløb, idet det er almindeligt, at Bankerne gemmer de honorerede Check i adskillige Aar. Naar Checken i vore Dage er slaaet saa godt an, er det dog ikke alene af disse mere privatøkonomiske Grunde. I Tyskland, hvor man indtil 1908 endnu ikke havde faaet nogen Checklov. blev dens Gennemførelse til Eksempel i høj Grad lettet ved Be- tragtninger, der tog Sigte paa et mere samfundsmæssigt Forhold. Det blev nemlig under Krisen i 1907 med stor Styrke gjort gæl- dende, at saafremt den tyske Rigsbank havde haft en større Be- holdning af ædelt Metal, vilde den ikke — saaledes som Tilfældet var — være blevet tvunget ind paa en saa radikal Diskonto- politik (Bankrenten gik i Efteraaret 1907 op til 7 % %). Den høje Rente var naturligvis i overordentlig Grad generende for Handel og Industri og det blev anført, at saafremt man havde haft et mere indarbejdet Checksystem, vilde dette have drevet en hel Del af det Guld, der fandtes i Omsætningen, ind i Banken og givet den saa stort et Guldfond, at man havde undgaaet den ekstraordinære Renteforhøjelse.