Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Det kunde synes underligt, at et Stykke Papir som Checken,
der blot er en Henstilling til en Bank om at præstere en vis Ud-
betaling, kan være egnet til Omsætningsmiddel, idet den Hand-
lende, i hvis Butik man har indkøbt et vist Parti Varer, jo ofte
maa være udsat for at blive narret, naar Checken ikke af Ban-
ken har nogen Paategning om, at Udstederen virkelig har Ret
til at trække paa den.
Det er imidlertid et Faktum, at der hverken i England eller
andet Steds sker særlig mange Bedragerier med Check, selv om
der af og til forekommer ret ondartede Tilfælde. Mest almindeligt
er det, at der rettes paa Tal og Tekst, og saa dygtigt gøres dette
ofte,, at der maa meget omhyggelige mikroskopiske Undersøgel-
ser til, for at opdage Falskneriet. Selv i Tilfælde, hvor Beløbets
Størrelse har været slaaet igennem Papiret, har man kunnet
skuffe Bankerne ved at dække Hullerne med en Papiropløsning
og derefter atter perforere Checken, men nu med det falske Be-
løb. Fra Amerika kendes et Tilfælde, hvor en Bank paa denne
Maade led et større Tab ved at en Check lydende paa 12 $ blev
rettet til 22 000 $.
Spørgsmaalet om Akcept er i Loven afgjort ved en Bestem-
melse om, at saafremt der tegnes Akcept paa en Check, er en
saadan Paategning uden Retsvirkning. Checken bliver ikke ugyl-
dig derved, men Paategningen betragtes ganske simpelt, som om
den var uskrevet, hvilket i og for sig juridisk set, er et ret ejen-
dommeligt Forhold, saa meget mere, som Checken i saa meget
andet er henført til de Regler, der er gældende for Veksler, hvor
Akcept netop spiller en stor Rolle.
Naar en Check ikke maa akcepteres og igen udgives, er det
fordi den ikke skal kunne benyttes som Kreditmiddel. En lig-
nende Bestemmelse om Akcept er truffet i den tyske Checklov.
medens der i England intet er til Hinder for, at en Check bliver
akcepteret. I den engelske Lovgivning gælder iøvrigt slet ikke
særlige Bestemmelser for Checks. De opfattes som Veksler betal-
bare ved Sigt og er derfor underkastet den almindelige Veksellov,
hvorefter de bl. a. bliver stempelpligtige, hvad de ikke er i Dan-
mark. Forsaavidt Akceptpaategning paa en Check skulde have
nogen juridisk bindende Virkning, maatte det, af Hensyn til an-
dre Dokumenter, hvorved der stiftes Formuerettigheder, ogsaa
blive nødvendigt at fastslaa Stempelpligten overfor Check, hvad