Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
122 Det kunde synes underligt, at et Stykke Papir som Checken, der blot er en Henstilling til en Bank om at præstere en vis Ud- betaling, kan være egnet til Omsætningsmiddel, idet den Hand- lende, i hvis Butik man har indkøbt et vist Parti Varer, jo ofte maa være udsat for at blive narret, naar Checken ikke af Ban- ken har nogen Paategning om, at Udstederen virkelig har Ret til at trække paa den. Det er imidlertid et Faktum, at der hverken i England eller andet Steds sker særlig mange Bedragerier med Check, selv om der af og til forekommer ret ondartede Tilfælde. Mest almindeligt er det, at der rettes paa Tal og Tekst, og saa dygtigt gøres dette ofte,, at der maa meget omhyggelige mikroskopiske Undersøgel- ser til, for at opdage Falskneriet. Selv i Tilfælde, hvor Beløbets Størrelse har været slaaet igennem Papiret, har man kunnet skuffe Bankerne ved at dække Hullerne med en Papiropløsning og derefter atter perforere Checken, men nu med det falske Be- løb. Fra Amerika kendes et Tilfælde, hvor en Bank paa denne Maade led et større Tab ved at en Check lydende paa 12 $ blev rettet til 22 000 $. Spørgsmaalet om Akcept er i Loven afgjort ved en Bestem- melse om, at saafremt der tegnes Akcept paa en Check, er en saadan Paategning uden Retsvirkning. Checken bliver ikke ugyl- dig derved, men Paategningen betragtes ganske simpelt, som om den var uskrevet, hvilket i og for sig juridisk set, er et ret ejen- dommeligt Forhold, saa meget mere, som Checken i saa meget andet er henført til de Regler, der er gældende for Veksler, hvor Akcept netop spiller en stor Rolle. Naar en Check ikke maa akcepteres og igen udgives, er det fordi den ikke skal kunne benyttes som Kreditmiddel. En lig- nende Bestemmelse om Akcept er truffet i den tyske Checklov. medens der i England intet er til Hinder for, at en Check bliver akcepteret. I den engelske Lovgivning gælder iøvrigt slet ikke særlige Bestemmelser for Checks. De opfattes som Veksler betal- bare ved Sigt og er derfor underkastet den almindelige Veksellov, hvorefter de bl. a. bliver stempelpligtige, hvad de ikke er i Dan- mark. Forsaavidt Akceptpaategning paa en Check skulde have nogen juridisk bindende Virkning, maatte det, af Hensyn til an- dre Dokumenter, hvorved der stiftes Formuerettigheder, ogsaa blive nødvendigt at fastslaa Stempelpligten overfor Check, hvad