Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
ning kan henvende sig til det Postkontor, hvor Kreditbrevet er
blevet udstedt, og forhøre om dets Ægthed. — Om det i forskel-
lige Lande indførte Postgiro- og Checksystem henvises til et se-
nere Kapitel.
Verdens-Penge. Som et naturligt Led i de foregaaende Bestræ-
belser for at indføre et mere bekvemt Betalingsmiddel, naar man
bevæger sig fra Land til Land, maa ogsaa nævnes de Forslag,
der har været fremme, for at komme ind paa et helt internatio-
nalt Pengesystem. Enten saaledes at forstaa, at alle de nu eksi-
sterende nationale Pengesystemer skulde forsvinde og erstattes af
et enkelt System, eller saaledes, at der ved Siden af de Mønt-
systemer, der er og skulde bestaa, tillige skulde søges indført et
System, der kunde benyttes ved Udbetalinger Landene imellem
og af rejsende. Da de fleste Lande efterhaanden er gaaet over
til Metersystemet for Længdemaals Vedkommende og dermed
ogsaa til Graminddelingen, hvad Vægt angaar, er det ret na-
turligt, at den Tanke er dukket op at gøre et Gram Guld til
Værdi-Enhed i hele den civiliserede Verden. Foreløbig kunde
man da tænke sig, at alle de Veksler, der bliver udstedt i det
Øjemed at benyttes til Betaling i fremmede Lande i Stedet for,
enten at lyde paa Kroner, Sterling, Mark o. s. v. skulde lyde
paa Gram Guld. Paa den Maade kunde de blive til et virkeligt
internationalt Betalingsmiddel, idet man ikke stadig behøvede
at omregne dem i de forskellige Landes Møntsorter; samtidig
skulde Priserne paa de store Verdensartikler, Bomuld, Kaffe,
Hvede, Sukker o. s. v. udtrykkes i Gram Guld. Saaledes vilde
man maaske foreløbig kunne faa indført en Regningsenhed, og
det var vel slet ikke utænkeligt, at en saadan kunde gennem-
føres, saafremt de store Banker, Bankiers og Vekselérere eller
Handelskamrene i de forskellige Lande vilde søge et Samarbejde
i saa Henseende. Imidlertid vilde det jo dog ikke have stor Be-
tydning for den indenlandske Omsætning, saalænge man kun
havde at gøre med en Regningsenhed og ikke med en Enhed, i hvil-
ken man tillige kunde faa den paagældende Veksel indløst. Det
ligger derfor ogsaa nær, saafremt et saadaiit System kunde bliv©
gennemført, tillige at gaa over til at udstede en Slags Guldcerti-
fikater, lydende paa Gram.
Udstedelsen af disse kunde naturligvis ikke blive ganske
vilkaarlig, da i saa Fald et eller andet Land nemt vilde kunne