Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
misbruge denne Udvej til at skaffe sig Penge, der oven i Købet
var betalbare over hele Verden, men maatte sikkert paa en eller
anden Maade reguleres. Det rimeligste vilde vel være ganske at
overlade det til de enkelte store seddeludstedende Banker i de
forskellige Lande selv at bestemme, hvor mange af disse inter-
nationale Guldgramsedler, de mente at faa Brug for, idet der
for deres Udstedelse iøvrigt skulde gælde ganske de samme Reg-
ler som for deres øvrige • Banksedler.
Den Overensstemmelse, der er imellem 4 Mark, 4 Sh., 5 Fr. og
1 $> har iøvrigt ført til den ret nærliggende Tanke at faa ud-
stedt internationale Pengesedler i en Enhed, der skulde frem-
gaa som en Gennemsnitsværdi af disse forskellige Beløb. Naar
man ikke er kommet videre i denne Retning, har Grunden væ-
sentligt været den, at det enkelte Land ikke har villet give Af-
kald paa sin egen Møntenhed til Fordel for et fremmed Lands,
men dernæst har det sikkert ogsaa spillet en meget stor Rolle,
at man paa det Tidspunkt, hvor saadanne Planer fremkom,
endnu ikke havde faaet indført den Ensartethed i Hen-
seende til Møntfoden, som vi nu er naaet til. Efter at nu saa
godt som alle Lande er gaaet over til Guldmøntfoden, synes der
ikke i saa Henseende at være nogen Vanskelighed længer.
Indførelsen af Grammet vilde jo iøvrigt bringe Spørgsmaalet ud-
over Vanskeligheden med, hvilket Lands Enhed, der skulde være
gældende ogsaa for de andre Lande.
At en saadan Ordning vilde have forskellige Fordele, er indly-
sende. Man kunde først og fremmest undgaa Omsmeltning af det ædle
Metal, idet Grundlaget for disse Guldgramsedler just skulde være
den internationale Mønt, der allerede nu ganske uhindret gaar
fra Land til Land, nemlig selve Guldbarren. En stor Mængde
Kapitaler, der nu ligger brak i Vekselerernes Kontorer for at
være til Raadighed i det Øjeblik, der bliver Efterspørgsel efter
fremmede Penge, kunde sættes i Omløb o. s. v. Men mest vilde
Foranstaltningen betyde for Handelssamkvemmet og for de rej-
sende. Umuligt var det jo ikke, at man ved at gaa videre i den
Retning, som man allerede er inde paa med de foran omtalte
Travelers-Checks, hurtigst vilde naa til en Løsning af Spørgs-
maalet, idet det naturligvis maatte være de store seddeludstedende
Banker, der ogsaa her maatte tage Udstedelsen i deres Haand.
Disse Banknoter kunde da indtil videre, det vil sige indtil man
havde vænnet sig til at regne med Guldgram som med Shilling