Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

154 Bankvirksomhed i ældre Tid. Bankforretninger i Oldtiden. — Bankvæsenet i Middelalderen. — Bankier og Bank. Bankforretninger i Oldtiden. Saa langt tilbage som til de gamle Kulturstater Babylon, Fønikien og Karthago kan vi spore de Pengeforretninger, der danner Spiren til Bankvirksomheden; men det bliver dog først, naar vi naar op til Grækerne og Ro- merne, at vi bliver i Stand til at danne os et Billede af de paa- gældende Forretninger. I det gamle Grækenland har Præsterne i mangfoldige Tilfælde varetaget Bankierforretninger. Med næsten alle mere betydende Templer var der forbundet en ikke ubetyde- lig Finansforvaltning. Det var Præsternes Opgave ved klog Be- styrelse og fordelagtig Anbringelse gennem Udlaan og lign, at forøge Templets aarlige Indkomster og søge dannet et Fond, der ikke blot kunde opretholde Gudstjenesten, men ogsaa omgive det paagældende Tempel med Fornemhed - og Pragt, saa at det kunde vinde Anseelse viden om i Verden. En Forretning, som Templerne særlig tog sig af, ikke mindst naar der kom urolige Tider i Landet, var almindelig Opbevaring af Kapitaler, idet Borgerne søgte op til Templet for at deponere deres rørlige Gods. I saa Henseende har de gamle Templer i Delphi og Efesos spillet en stor Rolle. Kostbarhederne blev her opbeva- ret indenfor Templets Mure i særlige dertil indrettede Rum under Tilsyn af Præsterne og Skatmestrene. At Templerne netop af den Grund har været udsat for Angreb er ret sandsynligt; og udelukket er det ikke, at Herostrat, der stak Ild paa det be- rømte Dianatempel i Efesos, mindre har været bevæget hertil af Ønsket om at indlægge sig en særlig Udødelighed end af Trangen til at underkaste Templets Indre en nøjere Undersøgelse. Templerne fik dog tidlig Konkurrenter i de saakaldte T r a- p ezi t er, hvis Navn afledes af det græske Ord for Bord. De nævnes første Gang i det 4. Aarhundrede f. Chr., og deres For- retning bestod netop væsentligst i at modtage Penge til Opbe- varing, men de udførte ogsaa Pengeforsendelser og Udbetalinger. Allerede den Gang skal der kunne paavises en Adskillelse imellem de Bankiers, der vekslede forskellige Landes Mønter, og dem, der laante ud mod Renter; disse var i Reglen meget høje, ofte toges 12—15 p.Ct. I Rom blev ganske tilsvarende Forretninger udført af de