Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
jeg for at beholde den animalske Del af mine Indtægter maa
ofre den vegetabilske Del.«
Visse Brugsgenstande antager Karakter af Penge. Hovedvanske-
ligheden ved den simple Tuskhandel bestaar deri, at man for
at faa en Omsætning i Stand, maa finde en Person, der baade
er i Besiddelse af den Ting, man ønsker, og samtidig just har
Trang til den Genstand, man vil afhænde; og Tuskhandel vil
dog trods alt være den eneste mulige Form for Handel selv op
i vore Tider, hvor Folkeslag, der ikke kender hinanden nærmere,
søger at handle sammen. Men indenfor et enkelt begrændset Sam-
fund vil der efterhaanden udvikle sig andre Former for Sam-
handel, hvorved Ulemperne mindskes eller fjærnes.
Naar i de ældste Tider to Mennesker handlede sammen og
derved .søgte at faa ombyttet deres Varer direkte med hinanden,
er det let at forstaa, at de ofte har haft Vanskelighed ved at faa
bestemt Værdien af de enkelte Varer. Lad os som Eksempel tage
de to foran omtalte Ægyptere, af hvilke den ene er i Besiddelse
af smaa Skaale med Parfume, den anden af et Halsbaand. Natur-
ligvis har hver af dem prist sin egen Vares fortræffelige Egenska-
ber; men. tillige har de rimeligvis taget deres Tilflugt til en Sam-
menligning med en Vare, som de begge har kendt fra det daglige
Liv. Hvad vilde være mere naturligt end, at Manden med Hals-
baandet efter at have rost de store og smukke Perler endte med
en Forsikring om, at et saadant Smykke mindst var sine 12 Maal
Korn værd, og at den anden, svarer, at en enkelt Skaal af hans
Parfume ikke kan faas for 14 Maal Kom. Maaske enes de om, atPar-
fumehandleren. skal tage lidt Olie ud af Skaalen, og nu gaar Han-
delen i Orden. Men fra saaledes at maale Værdien af Varer, hvorom
der handles, med en tredie, der ikke er til Stede, er der ikke noget
langt Skridt til at indføre selve »Værdimaals-Varen« i Omsætningen.
Det kunde ogsaa tænkes, at Manden med Halsbaandet ikke havde
særlig Lyst til Parfumen, men nok kunde ønske Ting, Parfume-
handleren ikke har at sælge, medens denne paa sin Side viser stor
Iver efter at faa Halsbaandet og saa sluttelig byder de 12 Maal
Korn for det. Pa Korn nu er en Vare, som enhver har Brug for,
vil Sælgeren af Halsbaandet ikke betænke sig paa at tage dette,
selv om han ikke i Øjeblikket trænger til det, og Kornet er saa-
ledes ikke alene blevet Værdiniaalet, men ogsaa det Middel, hvor-
ved Omsætningen finder Sted. Naar man som Omsætningsmiddel