Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

 11 jeg for at beholde den animalske Del af mine Indtægter maa ofre den vegetabilske Del.« Visse Brugsgenstande antager Karakter af Penge. Hovedvanske- ligheden ved den simple Tuskhandel bestaar deri, at man for at faa en Omsætning i Stand, maa finde en Person, der baade er i Besiddelse af den Ting, man ønsker, og samtidig just har Trang til den Genstand, man vil afhænde; og Tuskhandel vil dog trods alt være den eneste mulige Form for Handel selv op i vore Tider, hvor Folkeslag, der ikke kender hinanden nærmere, søger at handle sammen. Men indenfor et enkelt begrændset Sam- fund vil der efterhaanden udvikle sig andre Former for Sam- handel, hvorved Ulemperne mindskes eller fjærnes. Naar i de ældste Tider to Mennesker handlede sammen og derved .søgte at faa ombyttet deres Varer direkte med hinanden, er det let at forstaa, at de ofte har haft Vanskelighed ved at faa bestemt Værdien af de enkelte Varer. Lad os som Eksempel tage de to foran omtalte Ægyptere, af hvilke den ene er i Besiddelse af smaa Skaale med Parfume, den anden af et Halsbaand. Natur- ligvis har hver af dem prist sin egen Vares fortræffelige Egenska- ber; men. tillige har de rimeligvis taget deres Tilflugt til en Sam- menligning med en Vare, som de begge har kendt fra det daglige Liv. Hvad vilde være mere naturligt end, at Manden med Hals- baandet efter at have rost de store og smukke Perler endte med en Forsikring om, at et saadant Smykke mindst var sine 12 Maal Korn værd, og at den anden, svarer, at en enkelt Skaal af hans Parfume ikke kan faas for 14 Maal Kom. Maaske enes de om, atPar- fumehandleren. skal tage lidt Olie ud af Skaalen, og nu gaar Han- delen i Orden. Men fra saaledes at maale Værdien af Varer, hvorom der handles, med en tredie, der ikke er til Stede, er der ikke noget langt Skridt til at indføre selve »Værdimaals-Varen« i Omsætningen. Det kunde ogsaa tænkes, at Manden med Halsbaandet ikke havde særlig Lyst til Parfumen, men nok kunde ønske Ting, Parfume- handleren ikke har at sælge, medens denne paa sin Side viser stor Iver efter at faa Halsbaandet og saa sluttelig byder de 12 Maal Korn for det. Pa Korn nu er en Vare, som enhver har Brug for, vil Sælgeren af Halsbaandet ikke betænke sig paa at tage dette, selv om han ikke i Øjeblikket trænger til det, og Kornet er saa- ledes ikke alene blevet Værdiniaalet, men ogsaa det Middel, hvor- ved Omsætningen finder Sted. Naar man som Omsætningsmiddel