Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

12 særlig vælger Varer, der kan bevare deres Værdi nogenlunde uforandret, bliver disse Varer tillige et Middel, hvorved man kan opspare og hen gemme. Saadanne Varer kommer nemlig, hvad Værdien angaar, til at svare til de Genstande, man gerne vil af med, da man ikke har umiddelbar Brug for dem, og fordi de daarlig kan holde sig (letfordærvelige Levnedsmidler); men de er netop ikke i Besiddelse af de afhændede Varers individuelle — ofte uheldige Egenskaber. Saadanne Ting, som paa en Gang kan tjene som Værdimaal, Omsætningsmiddel og Opsparingsmiddel er just, hvad vi almindeligvis kalder Penge. Forskellige Slags »Penge«. Der kan i Virkeligheden næppe være Tvivl om, at de første Omsætningsmidler har været ganske al- mindelige Næringsmidler, idet disse jo til alle Tider har været eftertragtet af alle. Da mange Næringsmidler imidlertid vanskeligt kan holde sig, vælger man naturligvis de mere hold- bare Former for disse som f. Eks. Korn (i Landene ved Eufrat og Tigris), tørret Fisk (f. Eks. paa Island, hvor man endnu for en lille Kobbermønt har Betegnelsen »Fisk«), tørret Frugt, Kakao • bønner (Meksiko), The (Kina), Ris (Korea, Japan), Tobak (Vir- ginien og Maryland) o. s. fr. Hos Folkeslag, der særlig har levet af Kvægavl, har selve det levende Kvæg været brugt som Om- bytningsmiddel. Paa mangfoldige Maader fører Studiet af Pen- genes Oprindelse tilbage just hertil. I selve Pengenes Benævnelse eller i Udtryk, der staar i forbindelse med Penge, træffer man Betegnelsen for Kvæg. Det latinske Ord pecunia, der betyder Penge, afledes saaledes af pecus, Kvæg, og Ordet Kapital er af- ledet af det latinske Ord capita, der betyder Hoveder, idet man talte en Mands »Høveder« for at bestemme hans Formue; og endelig finder man Afbildninger af Okser paa adskillige af de første Former for Mønter (se Fig. 2). Det er ikke blot i Beretnin- ger fra den græske Oldtid, at man finder Oksen brugt som Værdi- maal, hvor der er Tale om at nævne enten en Mands Rigdom, at fastsætte Præmier eller Skadeserstatninger, saaledes f. Eks. i Homers Uiade, hvor en god Kedel sættes lig med en Okse, en smuk Trefod til tolv Oksers, en Kvinde, der er flink til alminde- ligt Arbejde, til fire Oksers Værdi, og hvor Løsesummen for en fanget Kongesøn angives til 100 Okser, men ogsaa blandt de nordiske Folkeslag træffer vi paa dette Værdimaal, efter hvilket