Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
179 Indre. Saavel denne Dør som de tre andre, der skal passeres, er Led i fire af hinanden uafhængige elektriske Sikkerhedsanlæg, der prøves af Elektrikere hvert Kvarter Dag og Nat. Diskontoen og Kampen om Guldet. Foruden de ganske alminde- lige Bankforretninger og hele den med Seddeludstedelsen forbundne Virksomhed, er der for Seddelbankerne en anden, mindre iøjne- faldende, men særdeles betydningsfuld Opgave, i hvilken hver ene- ste renteydende eller rentenydende i Virkeligheden er interesseret — Fastsættelsen af Diskontoen, eller i videre Forstand Renten af Udlaan. Ved Diskontoen forstaar man som nævnt den Rente, der ved Køb af Veksler (Diskontering), forlods fradrages i Købe- summen. Da nu Udlaan mod eller Køb af Veksler anses for en af de fineste Maader, hvorpaa en Bank kan anbringe sine Penge — forudsat naturligvis at det er første Klasses Veksler (gode Navne) -— er Renten for denne Pengeanbringelse blevet det typiske Ud- tryk for den Pris, til hvilken man i gunstigste Tilfælde kan faa Penge, og alle andre Udlaansrenter og til dels ogsaa Indlaans- renten retter sig derfor herefter. For Bankerne, der jo for en væsentlig Del er beskæftiget med at laane Penge ud, er en Opgang i Diskontoen Signalet til, at og- saa de kan fordre mere for deres Laaneforretninger, og for saa vidt de ikke samtidig forhøjer Renten for Indskud i Banken, be- tyder det en ikke ringe Fordel for dem. Paa den anden Side an- drager den forøgede Bankrente for Forretningsmænd, Industri- drivende og Landbrugere, der er nødte til at laane Penge i Ban- ken, ofte en ubehagelig Udgiftsforøgelse. Som Regel vil Bankrenten være et Udtryk for, at der i Øje- blikket for den seddeludstedende Bank er rigelige Pengemidler tilstede; dette dog ikke taget altfor bogstaveligt, saaledes at Ban- ken skulde se paa den i Øjeblikket tilstedeværende kontante Be- holdning. Denne kan meget godt være forholdsvis ringe uden at Banken derfor behøver at have Vanskelighed med at skaffe sig Kapital, idet den maaske har en Del af sine Penge anbragt dels i Ind- og dels i Udlandet paa en saadan Maade, at den med kort. Varsel kan disponere over dem igen. Men strømmer Begæringer om Diskontering af Veksler eller om Laan af anden Art saa rige- ligt ind, at Banken ikke kan blive ved at honorere dem, uden at komme for nær til Grænsen af, hvad den kan yde, uden i uforsvar- lig Grad at blotte sig, saa maa den standse Svindet i sine Be- 12*