Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
180 holdninger og i Stedet for pludselig at sige Stop, vil den da sætte Diskontoen op og derved lægge en Dæmper paa Laaneiveren. Da de andre Banker straks følger efter, vil hele Landets Forretnings- verden hurtigt mærke, at Pengene bliver dyrere, og derfor søge at indskrænke deres Laantagen. I mange Tilfælde kan dette være godt. Den Pengeknaphed, som Seddelbanken sporede, kan hidrøre fra, at der er kom- met en usund Fart i Forretningslivet — at der laanes for meget, uden at der i tilsvarende Grad tjenes Penge. Den sti- gende Diskonto maa da opfattes som et Signal til Forsigtighed overfor Nyudvidelser og Anlæg og en Opfordring til Afvikling af Forretninger. Men det lader sig ikke benægte, at Bankrentens Højde i mangfoldige Tilfælde bestemmes af Aarsager, der ligger udenfor det enkelte Lands Grænse og ikke kan siges at have noget som helst med det paagældende Lands egen økonomiske Stilling at gøre. Af den praktiske Forretningsmand vil det ganske naturligt blive opfattet som en Urimelighed, at han paa Grund af visse Foreteelser i Udlandet, som hverken han eller den seddeludstedende Bank er Herrer over, pludselig skal give højere Rente af sine lø- bende Driftslaan. De Begivenheder, der udefra saaledes kan komme til at influere paa et Lands Bankrente, er — kort udtrykt — den Kamp om Guld, der ofte finder Sted imellem de forskellige Lande. Det hændte f. Eks. i Aaret 1907, at det vestlige Amerika paa Grund af rigelig Høst pludselig lagde Beslag paa usædvanlige Pengemidler. Der gik i dette Aar en stærk Strøm af Penge fra det østlige Amerika over til det vestlige. Bankerne saa med Æng- stelse deres kontante Beholdninger svinde ind, og overfor dette havde de ikke noget andet Middel, end at sætte Diskontoen i Vejret. Nu er det saaledes, at naar Diskontoen gaar i Vejret bi- drager det ikke blot til, at de Penge, som Bankerne i Øjeblikket har indestaaende, vil forblive hos dem; men det vil ogsaa medføre, at Penge fra andre Lande søger hen til de paagældende Banker. Den forhøjede Diskonto i Nordamerika bevirkede, at Guld i store Mængder blev trukket over fra de europæiske Hovedbanker, idet Amerikanerne sendte alt, hvad de havde af Veksler og andre For- dringer, der forfaldt i Løbet af kort Tid, over til Europa og fik dem diskonterede. Inden lang Tid var gaaet, saa man sig nødsaget til ogsaa her at forhøje Diskontoen. Det gælder for Bankerne at sikre sig en saa stor Guldbehold-