Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
en Agio eller Guldpræmie. Selv om Frankrig ikke i Øjeblikket
har dobbelt Møntfod, da det som foran udviklet ikke er tilladt
private at faa Sølv udmøntet, er Sølv dog stadig et ligesaa lovligt
Betalingsmiddel som Guld. Banken ræsonnerer derfor som saa,
at naar man udtrykkelig forlanger Guld, maa det være med Eks-
port for Øje, hvorfor man godt kan forlange en Godtgørelse for
at forhindre dette. Det vil ses, at det for den franske Bank ad
denne Vej netop kan undgaas at forhøje Renten i Almindelighed
til Skade for den indenlandske Forretningsverden, og samtidig kan
der lægges et Baand paa Gnldeksporten.
Hvorvidt det er denne Guldpræmiepolitik, der har kunnet
virke saa kraftigt i Frankrig i den sidste halve Snes Aar, kan maa-
ske omtvistes; en Kendsgerning er det i ethvert Tilfælde, at Di-
skontoen i Frankrig i de vanskelige Kriseaar 1907—08 holdt sig
betydelig lavere end Renten baade i Tyskland og England, hvil-
ket sidste Land dog plejer at være bekendt for sin lave Rentefod.
Da det vakte en ikke ringe Opsigt, at man i Frankrig kunde byde
Handel og Industri saa gode Vilkaar, • begyndte man her og der
at di øf te Mulighederne for atter at indføre Dobbeltmøntfoden.
Rent bortset fra den Indflydelse Indførelsen af Dobbeltmøntfoden
vilde faa paa en Mængde andre vigtige Forhold, er det imidlertid
et Spørgsmaal, om den lave Rentefod i Frankrig ikke snarere be-
ror paa, at Banken, hvad der ikke lader sig bestride, til Stadig-
hed ligger inde med en usædvanlig stor Guldbeholdning, saaledes
at den ikke behøver at tage det saa nøje, om der virkelig bliver
trukket en Del paa den, og man er endogsaa gaaet saa vidt at
paastaa, at der overhovedet ikke er noget, der hedder Guld-
præmiepolitik mere i den franske Bank. Det faktiske Forhold er
imidlertid det, at man i Banque de France kun i de Tilfælde, hvor
man føler sig overbevist om, at Guld udføres til Udlandet i Spe-
kulationsøjemed, forlanger en Opgæld, medens man i de Tilfælde,
hvor Guld gaar til Udlandet som Følge af en stedfunden Forretning,
ikke tager nogen yderligere Opgæld. For Banken, der kender sine
Kunder, vil en saadan Sondring næppe være saa vanskelig at
foretage, som det maaske ved første Øjekast kunde synes.
Et Middel, der i vor Tid er kommet til at spille en. vis Rolle
foi Forøgelsen af Bankens Guldbeholdning, er, at man søger at
spare saa meget som muligt paa Guldet i den daglige Omsætning
ved at erstatte de egentlige Metalpenge med andre Omsætnings-
midler. Just denne Side af Sagen blev som sagt draget meget