Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
182 en Agio eller Guldpræmie. Selv om Frankrig ikke i Øjeblikket har dobbelt Møntfod, da det som foran udviklet ikke er tilladt private at faa Sølv udmøntet, er Sølv dog stadig et ligesaa lovligt Betalingsmiddel som Guld. Banken ræsonnerer derfor som saa, at naar man udtrykkelig forlanger Guld, maa det være med Eks- port for Øje, hvorfor man godt kan forlange en Godtgørelse for at forhindre dette. Det vil ses, at det for den franske Bank ad denne Vej netop kan undgaas at forhøje Renten i Almindelighed til Skade for den indenlandske Forretningsverden, og samtidig kan der lægges et Baand paa Gnldeksporten. Hvorvidt det er denne Guldpræmiepolitik, der har kunnet virke saa kraftigt i Frankrig i den sidste halve Snes Aar, kan maa- ske omtvistes; en Kendsgerning er det i ethvert Tilfælde, at Di- skontoen i Frankrig i de vanskelige Kriseaar 1907—08 holdt sig betydelig lavere end Renten baade i Tyskland og England, hvil- ket sidste Land dog plejer at være bekendt for sin lave Rentefod. Da det vakte en ikke ringe Opsigt, at man i Frankrig kunde byde Handel og Industri saa gode Vilkaar, • begyndte man her og der at di øf te Mulighederne for atter at indføre Dobbeltmøntfoden. Rent bortset fra den Indflydelse Indførelsen af Dobbeltmøntfoden vilde faa paa en Mængde andre vigtige Forhold, er det imidlertid et Spørgsmaal, om den lave Rentefod i Frankrig ikke snarere be- ror paa, at Banken, hvad der ikke lader sig bestride, til Stadig- hed ligger inde med en usædvanlig stor Guldbeholdning, saaledes at den ikke behøver at tage det saa nøje, om der virkelig bliver trukket en Del paa den, og man er endogsaa gaaet saa vidt at paastaa, at der overhovedet ikke er noget, der hedder Guld- præmiepolitik mere i den franske Bank. Det faktiske Forhold er imidlertid det, at man i Banque de France kun i de Tilfælde, hvor man føler sig overbevist om, at Guld udføres til Udlandet i Spe- kulationsøjemed, forlanger en Opgæld, medens man i de Tilfælde, hvor Guld gaar til Udlandet som Følge af en stedfunden Forretning, ikke tager nogen yderligere Opgæld. For Banken, der kender sine Kunder, vil en saadan Sondring næppe være saa vanskelig at foretage, som det maaske ved første Øjekast kunde synes. Et Middel, der i vor Tid er kommet til at spille en. vis Rolle foi Forøgelsen af Bankens Guldbeholdning, er, at man søger at spare saa meget som muligt paa Guldet i den daglige Omsætning ved at erstatte de egentlige Metalpenge med andre Omsætnings- midler. Just denne Side af Sagen blev som sagt draget meget