Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183
stærkt frem, da man for et Par Aar siden førte en stærk Kamp
i Tyskland for at faa en særlig Checklov, og at dette Argument
ogsaa kan have sin Berettigelse, fremgaar bl. a. deraf, at efter
sandsynlige Beregninger at dømme var af Tysklands samlede Guld-
mængde de 82 p.Ct. i Cirkulation og kun de 18 p.Ct. samlet i Rigs-
banken, medens det tilsvarende Forhold i Frankrig var 46 p.Ct.
i Omsætning og 54 p.Ct. i Banken.
I nyere Tid er der peget paa, at de seddeludstedende Banker
i højere Grad end Tilfældet er, burde ligge inde med fremmede
Veksler (Veksler trukne paa fremmede Lande), eller i Tide an-
bringe en Del af deres Guld i Udlandet. En af de Faktorer, der
foruden Diskontoen virker til at flytte Guldet fra Land til Land,
er jo nemlig den internationale Handelsomsætning, og, som det
allerede tidligere er nævnt, vil den Mand, der skal betale til Ud-
landet, først efter at Vekselkursen er gaaet op over et vist Punkt
— Guldpunktet — sætte sig i Bevægelse for at eksportere det
rene Guld. Følgelig vil man kunne skyde dette Tidspunkt ud,
saafremt det kunde lykkes Banken at holde Vekselkursen nede. Man
vil let se, at det at anbringe en Del af sin Beholdning i Ud-
landet kommer til at virke paa samme Maacle, som om man laa
inde med en vis Beholdning af udenlandske Veksler, thi har man
et saadant Tilgodehavende i Udlandet, vil man i et gi-
vet Øjeblik kunne trække Veksler paa det.
Tilbage staar endnu Spørgsmaalet om hvorvidt en Diskonto-
forhøjelse, saafremt de her antydede Midler ikke skulde kunne
strække til, da vil være i Stand til at forøge Guldmængden. Herom
kan der nu ikke være Tvivl. Alle de foregaaende Fremgängsmaader
kan kun betragtes som rent underordnede Hjælpemidler. I vir-
kelig vanskelige Perioder har man ikke anden Udvej end at sætte
Diskontoen op. For det første bidrager dette til, at de Penge, der
er indestaaende i Banken, vil forblive der, og dernæst vil Indskud-
dene i Banken forøges, idet Fordringer paa Udlandet vil blive
trukket hjem og anbragt her, hvor man maaske nu kan faa en
højere Rente end i Udlandet.
De Fordringer, som Udlandet omvendt har paa ens eget Land,
vil Udlandet være tilbøjelig til at forlænge; man vil ikke for-
lange sine Tilgodehavender, udbetalt straks (diskonterede), naar
Rentefoden er høj, hvad der jo medfører et større Afdrag ved
Udbetalingen, end naar Rentefoden er lav.