Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

184 De almindelige private Banker. Danske Banker. — Den store Bankkrise i 1908. — Norske Bank- forhold. — Udlandet. — En Banks Regnskab og Soliditet. Danske Banker. I det daglige Liv er det forholdsvis faa, der kommer i direkte Berøring med Seddelbankerne, der som oftest indtager en fornem tilbagetrukket Holdning. Menig- mand vil derimod ofte have Lejlighed til at komme i Berøring med de almindelige Banker eller Sparekasser, naar han har Penge tilovers eller trænger til et Driftslaan. For de almindelige Bankers Vedkommende skal man kun c. 50 Aar tilbage i Tiden for at møde de første, ikke blot her i Norden, men ogsaa i de fleste andre Lande. For Danmarks Vedkommende er der før 1850 kun een Bank, Fyens Diskontokasse i Odense (1846;; men i 50erne dukker der Projekter op om at faa lavet en eller flere Banker i selve Hovedstaden, og i 1854 kommer da ogsaa Københavns private Laanebank, der med sin ringe Kapital imid- lertid ikke faar nogen nævneværdig Betydning. Ved Guldopdagelserne i Midten af Aarhundredet var der imid- lertid fremkaldt en voldsom Bevægelse i alle økonomiske For- hold, og der gik over hele den civiliserede Verden en Foretag- somhedens Bølge, der satte sine Spor i Paabegyndelsen af en Række store Arbejder, ikke mindst i Samfærdselens Tjeneste. Denne Udvikling fordrede Støtte af Institutter, der kunde tage Ord- ningen af Kreditten og Kapitalens Omsætning i sin Haand. Be- vægelsen, der i store Ringe, forplantede sig fra Pengecentrene i Vest- europa, lod sig ogsaa paavise her i Norden. Fra 1854 til 1857 oprettedes der f. Eks. i de danske Provinser ikke mindre end 13 Banker, og i 1857 har vi i København Privatbanken. At og- saa dennes Start kan henføres til det omtalte Røre i Forret- ningslivet er utvivlsomt. Dens Oprettelse, for hvilken der allerede tidligere var blevet arbejdet, var blevet forhalet i nogle Aar, og dette var nær blevet skæbnesvangert for den, da just Aaret 1857 meldte sig som Tilbageslagets Aar. Allerede i Begyndelsen af 50erne havde den kendte Baron Gedalja sammen med C. P. Rejersen indgivet et Andragende til Regeringen om at faa Eneret paa i 5 Aar at drive en Bank, idet man agtede at efterligne en særlig Form for Banker i Frankrig, de saakaldte Credit mobilier Banker. Den Motivering, hvormed