Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

185 Grosserer-Societetet udtalte sig imod, at en saadan Bank blev oprettet, er karakteristisk for Datidens Anskuelser. Det indrøm- medes, at Gedalja vel havde Ret i, at der i hele Riget ikke var et eneste Etablissement, hvor Penge hver Dag kunde indsættes og frugtbargøres og paa Anfordring igen udbetales, men da den planlagte Handelsbank skulde drives paa Aktier, og der ikke var foreslaaet noget Tilsyn fra Statens Side, kunde man ikke anbefale Planen. Senere blev der saa fra anden Side ansøgt om Tilladelse til Op- rettelse af en Bank, og nu udtalte Grosserer-Societetet, »at solidt begrundede Aktieforetagender, der gaar ud paa at drive Bank og Bankforretninger, naar de indskrænker sig hertil, fortjener at fremmes, hvorimod Aktieselskaber, der ved Siden af egentlige Bankforretninger befatter sig med industrielle Foretagender saa- som Jernbaner, Dampskibs-Entrepriser o. s. v., maa anses for far- lige i flere Henseender«. Saaledes skete det altsaa, at Privatbanken i 1857 blev op- rettet som et Bankforetagende paa Aktier. Med Hensyn til de nærmere Omstændigheder ved Privatbankens Stiftelse og de For- tjenester, som Banken under dens unge Direktør, Tietgen, ind- lagde sig i Anledning af Kriseaaret 1857, henvises iøvrigt til det af Privatbanken udgivne Skrift i Anledning af dens Jubilæum i 1907. Banken, der i Aarenes Løb kom til at deltage i en Mængde store Aktieselskabers Start saasom Store Nordiske Telegrafselskab, Jernbaneselskaber, det forenede Dampskibsselskab, Sukkerfabrik- ker, Københavns Telefonselskab, Sporvejene og ogsaa overtog Dele af Stats- og Kommunelaan, har for Tiden en Aktiekapital paa 36 Mill. Kr. Fra Slutningen af 1850erne og til 1870 oprettedes der kun én Bank, nemlig en Bank i Næstved; efter dette Aar kom der atter Fart i Udviklingen, særlig efter at Tyskland havde faaet den stoie Krigsskadeserstatning, og Pengene ogsaa søgte uden for Tysklands Grænser for at finde Anvendelse. I København startedes »Dansk Arbejder Bank«, »Forskuds Banken«, der dog senere gaar op i Laaneforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd, samt nogle Aar senere »Central Spare- og Laanebanken«, der kun virker i faa Aar og gaar fallit i 1877; men allerede i 1871 var Landmandsbanken oprettet, og i 1873 fulgte derefter Handelsbanken. Landmandsbanken slog straks ind paa noget nyt, idet den ind- rettede en særlig Hypothek-Af deling, gennem hvilken der ydedes