Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

189 tantskab. Banken holdt sig ikke, saaledes som den udtalte i en ■ Brochure, til Middelstanden, men kastede sig ind i en Række store Byggespekulationer, hvorved dens Skæbne forholdsvis hurtig blev afgjort. Den frembød et glimrende Billede af en Bank i Opkomst. Dens Aktiekapital steg i raske Spring paa 2—4 Mill. Kr., op fra 2 Mill, i Februar 1904 til 12 Mill, i Februar 1906. I de samme to Aar gik dens Indskud paa Kontrabog op fra 7,5 Mill. Kr. til 21 Mill. Kr. Som et Advarselstegn for de kyndige kunde det dog tjene, at de egentlige Foliomidler, der ofte er et Udtryk for den Kontakt, en Bank har med Forretningsverdenen, ikke var fulgt med i den stærke Opgang; ved Begyndelsen af det nye Aar- liundrede var de endog mindre end straks efter Bankens Stiftelse. Banken havde med andre Ord ildie haft Held til at løse sin egent- lige Opgave og var saa slaaet ind paa andre og farlige Veje til Stor- hed og Magt. Som et andet Tegn paa, at ikke alt var saa glim- rende, kan nævnes, den for Banken skæbnesvangre Beslutning, hvorved Bestyrelsen i 1905 fik Bemyndigelse til at lade Banken opkøbe sine egne Aktier. For Grundejerbanken, der var stiftet i 1898, har Ud- viklingstendensen været en lignende, om den end paa mange Maa- der blev drevet langt mere bankmæssig og’ med en betydelig vi- dere Horisont end de Banker, med hvilke den kom til at dele Skæbne. Den i 1904 oprettede Bank, Centralbanken, sigtede straks ved sin Oprettelse paa intet mindre end at blive en skandi- navisk Bank. Det var Hensigten at oprette en svensk Afdeling, men da den svenske Presse tog stærkt til Orde mod den frem- mede Bankinvasion, blev Planerne herom temmelig snart op- givet. Hvad der gjorde de nævnte Bankers Stilling farlig, var navn- lig den Omstændighed, at de under den voldsomme Udvikling ikke sørgede for at sikre sig de nødvendige Reserver overfor plud- selig indtrædende Vanskeligheder, samtidig med, at det Publikum, som de i saa høj Grad var kommet i Forbindelse med, var et for et Pengeinstitut særlig farligt Publikum. De mange smaa Sparere vil meget let — selv af de mest ubegrundede Rygter — lade sig opskræmme og derfor styrte til Banken for at faa deres Penge. Men enhver maa gøre sig det klart, at selv om en Bank er nok saa solid, vil den være ganske ude af Stand til at staa for et plud-