Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
middel har visse Arter af Konkylier og Muslingeskal- ler, Sneglehuse og lignende haft gennem lange Tider. Ikke alene paa Øerne i det store og stille Ocean, hvor man har haft let Adgang til at finde forskellige smukke Arter af disse Skaller, men ogsaa andre Steder, f. Eks. i det indre af Amerika, ja selv paa Steder, hvor Muslinger og Konkylier ikke oprindelig fandtes, men maatte indføres, har de været brugt. Hos de nord- amerikanske Indianere var, helt ind i det 17. Aarhunclrede, en Pengesort lavet af Muslingeskaller i Brug — de saakaldte »Wam- pum<<. Disse blev lavet af en Musling (mercenariaV der var pur- purfarvet i Randen, men iøvrigt hvid. Den farvede Del dannede en særlig Sort »Purpurpengene« eller »den røde Wampum«. den hvide Del, der kun var halvt saameget værd »den hvide Wampum«. Imidlertid forfalskede de kanadiske Pelshandlere i Tidens Løb disse Wampum, saa at de tabte deres Værdi. Skalpengene blev ofte gennemboret, syet paa Bælter eller trukket paa et Straa. Disse Wampum har dog aldrig opnaaet en saa stor Betydning som Ombytningsmiddel som visse Arter af smaa Konkylier, der under den fælles Betegnelse »Kauri« (se Fig. 3, Nr. 2) er blevet benyttet i store Dele af Afrika saavel til Fremstilling af Smykker som ogsaa til Værdimaal og Omsætningsmiddel. Brugen af dem gaar tilbage til ældgammel Tid. Selv i de forhisto- riske Grave i Nordeuropa er man stødt paa dem, og endnu den Dag i Dag bruges de rundt om i Afrika, saa næppe nogen Rej- sende i denne Verdensdel vil have undgaaet at træffe paa dem ved en eller anden Lejlighed. Naturligvis er Værdien af disse Kauripenge, baade naar man tager Hensyn til de forskellige Ti- der og til de forskellige Steder; hvor de forekommer, særdeles svingende. I Tidens Løb er deres Værdi sunket saameget, at det ikke er ualmindeligt, at man giver 20—30 Tusind ud for en en- kelt Genstand. Tyske Rejsende anslaar Værdien af 4—5000 Kauri til 3—4 Kr. I Midten af forrige Aarhundrede førte særlig Ham- burger Købmænd disse Konkylier i hele Skibsladninger fra Øst- kysten af Afrika til Vestkysten og gjorde glimrende Forretnin- ger dermed, indtil Værdien ogsaa her efterhaanden faldt. At smaa runde Konkylier eller afslebne Muslingeskaller er brugt som Penge vil dog maaske ikke undre saa meget, som at man sine Steder har haft Penge af Sten. Stenpenge er særlig blevet brugt paa forskellige af Sydhavsøerne, f. Eks. paa de smaa Palau Øer (den vestlige Afdeling af Karolinerne) og kendes her