Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

14 og smaa Lapper af Graaværk »lobki<<. Det antages at disse Skind- stykker blev stemplet af den russiske Regering og indløst i Re- geringens Magasiner med hele Skind, der deponeredes der, for at de ikke skulde slides for meget ved Omløbet. I Forbindelse med Skindpengene skal her nævnes for- skellige Former for Tøj penge. Hos ole nordvestlige Germaner blev Vadmel i Middelalderen ikke alene brugt som Værdimaål men ogsaa som Byttemiddel. Der blev betalt efter Alenmaal, saa- ledes at Metal- og Tøj penge var sat i et fast Værdiforhold til hinanden. Et bestemt Antal Alen blev sat lig med en vis Vægt i umøntet Sølv (en Unze), saaledes at en Sum, der var udtrykt i »Pfennigunzer« eller »Pfennigmark« kunde betales i Tøjpenge og omvendt, naar da ikke den effektive Betaling i Forvejen var fastsat i et af dem. Paa Island gjaldt i det 12te Aar hundrede i den almindelige Varetarif 20 Seksalens Unzer (et stort Hundrede) for en »Kugilde« eller 1/3 Mark fint Sølv. Linned har i nogle Egne af Sverrig tjent som Betalingsmiddel helt ind i det 14de Aarhun- drede og ligeledes mellem Nordslaverne har Linnedpenge været almindelig brugt. Den jødiske Rejsende Ibrahim ibn Jacob, der i Middelalderen berejste Tyskland og de tilgrænsende slaviske Lande, beretter, at man i Bøhmen lavede lette smaa Tørklæder, der lignede Net, og som egentlig ikke duede til noget, og brugte dem til Penge, samt at man havde bragt saadanne smaa Tørklæder i et fast Værdiforhold til Metalpenge, saa at man med dem kunde købe de kostbareste Sager, Hvede, Slaver, Heste, Guld og Sølv. Ogsaa fra andre Verdensdele kendes Tøjpenge. Det fortælles, at da Portugiserne for 400 Aar siden kom til Kongeriget Kongo, bestod der en Pengesort af et fint vævet Plantestof, hvoraf en vis bestemt Størrelse blev kaldt »makuta«, og efter hvilken man udregnede alle Værdier ved Guinea Kysten. Portugiserne antog straks dette Værdi maal og Omsætningsmiddel og begyndte at stemple det og der- ived angive dets Værdi. Paa forskellige Steder i det indre Afrika er endnu store, hvide, skjortelignende Klædningsstykker, ofte for- synet med fine Silkebroderier, i Brug som »Penge«, ligesom mere eller mindre fint forarbejdede Tøjstrimler og Tøj stykker benyttes i Handel og Vandel baade her i Asien og Amerika. Forinden vi gaar over til Metallerne, der med den stigende Kultur efterhaanden fortrænger alle andre Stoffer som Mønt- stof. skal vi omtale forskellige andre ejendommelige Former for »Penge« særlig hos Naturfolk. En mægtig Betydning som Bytte-