Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

207 dette Præg sig for de fleste Sparekassers Vedkommende; de bliver i det hele mere forretningsmæssigt drevne, og man ser, at Folk med et mere praktisk Syn paa Livet og Lyst til at drive Spare- kasserne i Vejret erstatter de ældre Ledere, af hvilke nogle var Præster, andre Læger o. s. v. Fra det offentliges Side ydedes der i tidligere Tid Sparekas- serne en ikke ringe Hjælp, dels igennem de Stempelbegunstigelser, de fik, naar de udstedte Kontrabøger og andre Dokumenter, og dels derved, at Staten modtog Pengene og forrentede dem med en 4—5 p.Ct., hvilket atter førte til, at der kunde ydes Sparerne en Rente af c. 4 p.Ct., idet Administrationsomkostningerne var overordentlig smaa. Det vilde nu sikkert ogsaa have været for- bundet med nogen Vanskelighed for de mindre forretningskyn- dige Folk, der ledede Kasserne, at faa Midlerne anbragt paa en tilstrækkelig betryggende Maade, efterhaanden som der blev flere og flere Penge at forrente, saa det var jo ganske bekvemt at kunne indsætte dem i Statskassen. Selv om Staten paa sin Side kunde have nogen Gavn af paa den Maade i knappe Tider at komme til rede Penge, kunde dette Mellemværende imidlertid nemt være kommet den dyrt at staa, da Sparerne under de urolige Forhold i 1848 blev bange for deres Penge og trak dem ud af Sparekas- serne, der atter maatte hente dem i Statskassen. I Løbet af nogle Aar faar man derfor ogsaa dette Forhold med Statskassen afviklet, og Sparekasserne i vore Dage hviler nu ganske i sig selv, det vil sige, de enkelte Sparekasser sørger nu selv for at faa anbragt de Penge, der sættes ind i dem. Saavel under Krisen i 1857 som under Krigen i 1864 klarede Kasserne sig udmærket, og Indskuddene tiltog imod Forventning. Den Sukces, som Sparekasserne havde i denne Periode, bevir- kede imidlertid, at en Del andre Penge søgte Anbringelse i dem, Penge, der strængt taget ikke hørte hjemme der, da de ikke stam- mede fra Smaafolk og Tyende, men dels fra mindre Kapitalister og dels ogsaa fra Forretningsfolk. De rigelige Pengemidler, som Kasserne kom til at raade over, stillede efterhaanden større Krav til de administrerende Kræfter, og det blev ofte vanskeligt for de ledende at faa Pengene anbragt under fuldt ud betryggende Former. Rundt omkring i Landet oprettes der Sparekasser, der snart udvider Rammerne for deres Forretninger, saa at det bliver van- skeligt at se Forskellen paa deres Forretninger og paa almindelige