Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
Bankforretninger. Dette kunde naturligvis blive farligt for Spare-
kasserne, thi medens en Bank liar sin Aktiekapital og sine Re-
server at ty til, om det skal gaa galt, er Sparekasserne sjæklen
i Besiddelse af nogen saadan egen Kapital, idet de som oftest
begynder at arbejde med et meget ringe Beløb, der skaffes til
Veje ved Sammenskud fra Sparekassens Stiftere eller Garanterne,
en Kapital, der mange Gange slet ikke bliver indbetalt, men blot
garanteret. En saadan Garanti betyder imidlertid ofte ikke saa
meget; thi begynder det at gaa galt med Sparekasserne, hvilket
sandsynligvis vil ske i Perioder, hvor hele det økonomiske Liv
gennemgaar en Krise, vil det paa et saadant T idspunkt være
meget vanskeligt at faa de garanterede Summer ind.
Betænkeligheden ved disse kombinerede Sparekasse- og Bank-
virksomheder voksede i 70’erne, efter at der var blevet af dækket
forskellige Misbrug, og der kom da i 1880 en særlig Lov for Ord-
ningen af Sparekasse væsenet. De, der havde ventet i denne Lov
at faa fastslaaet en skarp Grænse imellem Sparekasse- og Bank-
forretninger, blev imidlertid skuffede. Det skete ikke, maaske
fordi man var bange for at indskrænke Sparekassernes Virksom-
hed, som man i det hele og store var meget tilfreds med. Af for-
skellige Bestemmelser i Loven kan man dog se, at Meningen har
været, at Sparekasserne med Hensyn til deres Forretninger skulde
holde sig indenfor et mere begrænset Omraade end Bankerne.
Man fastslog, at Bank- og Sparekasse virksomhed ikke maa drives
af samme Institut, forsaavidt det ikke allerede fandt Sted, og
det bestemtes, at Sparekasseloven ikke skulde gælde for saa-
danne Institutioner, hvorved Deltagelse i Udbytte og Overskud
er forbeholdt Stiftere, Garanter eller Aktionærer; om en en-
kelt Forretning, nemlig Vekselomsætning, blev det udtrykkelig
udtalt, at denne ikke maatte drives af Sparekasser. Bestemmel-
sen overholdes dog ikke, hvad Udbytte angaar. Der er ikke saa
faa Sparekasser, der udbetaler i ethvert Fald 4 p.Ct. af de ind-
betalte Penge til Aktionærerne. At Sparekasserne ikke maa be-
skæftige sig med Vekselomsætning, betyder dog ikke, at de skal
afholde sig fra at diskontere Veksler, de maa blot ikke afhænde
de indkøbte Veksler igen.
Alle disse Bestemmelser blev naturligvis truffet udelukkende
for at sikre Midlernes Anbringelse, men i Virkeligheden har det
været umuligt ved disse forholdsvis faa Bestemmelser at faa Spare-
kassernes Virksomhed begrænset saa meget som Meningen den