Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

209 Gang sikkert var. Og endnu den Dag i Dag reader der adskillig Usikkerhed med Hensyn til, hvad der skal kaldes egentlige Spare- kasseforretninger og særlige Bankforretninger. At det ikke var Lovens Hensigt at berøve Bankerne Adgangen til at modtage Penge paa Kontrabog med Til- og Fraskrivning som i én Spare- kassebog, viste Praksis hurtigt, idet en Mængde Banker senere fik den fornødne Stempelbegunstigelse for saadanne Ind laan. I 1901 ændrede Administrationen pludselig Kurs, og ingen af de efter dette Tidspunkt oprettede Banker liar i denne Henseende kunnet opnaa at blive stillet lige med de tidligere oprettede. Undersøger man nu, hvor Sparernes Penge i vore Dage gaar hen, efter at de er overgivet til Sparekassens Værge, vil man se, at den største Del bliver anbragt som Udlaan i faste Ejendomme, enten paa Landet eller i Byerne. Udlaan mod Pant i faste Ejen- domme er naturligvis en meget solid Form for Pengeanbringelse, men det er dog ikke udelukket, at der i mange Tilfælde kan ydes Laan, hvor Risikoen i Virkeligheden er meget betydelig. Det kommer jo ganske an paa, hvor store Laan der gives i Forhold til den paagældende Ejendoms Værdi, og om der allerede er op- taget Laan, der gaar forud for det i Sparekassen stiftede. Det viser sig endvidere, at en ikke ringe Del er udlaant mod Selv- skyldnerkaution (se Side 147). Sikkerheden kommer naturligvis her til at bero paa, hvorvidt de Personer, livis Kaution tages for gyldig, i et kritisk Øjeblik ogsaa vil vise sig at yde den tilstræk- kelige Garanti. Naar endelig en Del af Midlerne anbringes ved, at Sparekassen opkøber Aktier for dem, behøver dette jo ikke heller at være forbundet med nogen særlig Risiko, men der gives dog just paa dette Punkt Tilfælde, hvorved hele den Usikker- hed, der er forbundet med Bankforretninger, og som man netop søger at udelukke fra Sparekasserne, overføres paa dem; det kan meget vel tænkes, at en Sparekasse anlægger en væsentlig Del af sine Midler i almindelige Aktier eller Bankaktier. Det staar iøvrigt en Sparekasse aabent at indsætte sine Penge i en Bank som Indlaan, hvorved den kommer til at løbe ganske samme Risiko som de almindelige Indlaanere i Banken. Der har ofte været Planer oppe om at trække en Grænse imel- lem Sparekasserne og Bankerne ved at faa udskilt de Folk, der ikke naturligt hører hjemme i Sparekassen — større Kapitalister og Forretningsdrivende. Dette kunde f. Eks. tænkes ved en Be- stemmelse om, at der paa en Sparekassebog kun maatte inde- *• Penge. 14