Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Gang sikkert var. Og endnu den Dag i Dag reader der adskillig
Usikkerhed med Hensyn til, hvad der skal kaldes egentlige Spare-
kasseforretninger og særlige Bankforretninger. At det ikke var
Lovens Hensigt at berøve Bankerne Adgangen til at modtage
Penge paa Kontrabog med Til- og Fraskrivning som i én Spare-
kassebog, viste Praksis hurtigt, idet en Mængde Banker senere
fik den fornødne Stempelbegunstigelse for saadanne Ind laan. I
1901 ændrede Administrationen pludselig Kurs, og ingen af de
efter dette Tidspunkt oprettede Banker liar i denne Henseende
kunnet opnaa at blive stillet lige med de tidligere oprettede.
Undersøger man nu, hvor Sparernes Penge i vore Dage gaar
hen, efter at de er overgivet til Sparekassens Værge, vil man se,
at den største Del bliver anbragt som Udlaan i faste Ejendomme,
enten paa Landet eller i Byerne. Udlaan mod Pant i faste Ejen-
domme er naturligvis en meget solid Form for Pengeanbringelse,
men det er dog ikke udelukket, at der i mange Tilfælde kan ydes
Laan, hvor Risikoen i Virkeligheden er meget betydelig. Det
kommer jo ganske an paa, hvor store Laan der gives i Forhold
til den paagældende Ejendoms Værdi, og om der allerede er op-
taget Laan, der gaar forud for det i Sparekassen stiftede. Det
viser sig endvidere, at en ikke ringe Del er udlaant mod Selv-
skyldnerkaution (se Side 147). Sikkerheden kommer naturligvis
her til at bero paa, hvorvidt de Personer, livis Kaution tages for
gyldig, i et kritisk Øjeblik ogsaa vil vise sig at yde den tilstræk-
kelige Garanti. Naar endelig en Del af Midlerne anbringes ved,
at Sparekassen opkøber Aktier for dem, behøver dette jo ikke
heller at være forbundet med nogen særlig Risiko, men der gives
dog just paa dette Punkt Tilfælde, hvorved hele den Usikker-
hed, der er forbundet med Bankforretninger, og som man netop
søger at udelukke fra Sparekasserne, overføres paa dem; det
kan meget vel tænkes, at en Sparekasse anlægger en væsentlig
Del af sine Midler i almindelige Aktier eller Bankaktier. Det
staar iøvrigt en Sparekasse aabent at indsætte sine Penge i en
Bank som Indlaan, hvorved den kommer til at løbe ganske samme
Risiko som de almindelige Indlaanere i Banken.
Der har ofte været Planer oppe om at trække en Grænse imel-
lem Sparekasserne og Bankerne ved at faa udskilt de Folk, der
ikke naturligt hører hjemme i Sparekassen — større Kapitalister
og Forretningsdrivende. Dette kunde f. Eks. tænkes ved en Be-
stemmelse om, at der paa en Sparekassebog kun maatte inde- *•
Penge.
14