Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
220 imod er 4 p.Ct. rentebærende, er Kursen lidt over 94, og den Mand, der sælger en saadan Obligation faar altsaa i Øjeblikket godt 7 Kr. mere end i første Tilfælde for hvert 100 Kr. Obligationen lyder paa; men maa paa den anden Side i Fremtiden betale en højere Rente. Egentlig skulde der være det samme Forhold imellem Obligationernes Rente og deres Kurs, men Udtrækningen (se n. S.) gør sig her gældende, og Laansøgeren maa derfor selv undersøge, hvad der med Hensyntagen til det opnaaede Laans Størrelse i det givne Øjeblik er det gunstigste for ham. Kursen vil dernæst afhænge af den Efterspørgsel, der i det Hele er efter Obligationerne i Forhold til det givne Udbud, der igen maa rette sig efter, hvor meget der bliver bygget, og hvor mange Ob- ligationer, der af den Grund kommer paa Markedet. Efterspørg- selen af Obligationerne vil være afhængig af, hvor let Adgang Folk har til paa anden Maade at faa deres Penge anbragte sikkert og godt, og hvor tilbøjelige de er til at ville have mere ud af deres Penge. I sidste Fald køber de maaske Aktier, hvor Ud- byttet eventuelt vil kunne blive større ■— men variabelt. Naar man betragter en Kursliste over Obligationer, saaledos som den i Almindelighed offentliggøres i Bladene (Fig. 90), vil man se, at foruden, at Obligationernes Kurs stiller sig forskellig efter de forskellige Kreditforeninger, og den forskellige Rente, de lyder paa, vil der desuden være nogen Forskel paa Kursen, efter- som Obligationen hører til en ældre eller yngre Serie. Inddelingen i Serier kendtes ikke i Kreditforeningernes første Aar. Da Foreningerne fik deres officielle Præg ved en Lov af 1851, hvorved de opnaaede forskellige Begunstigelser, saasom Stempel- frihed ved Udstedelse og Transport af Kasseobligationer samt Tilladelse til at lade Obligationerne lyde paa Ihændehaver, gik man ud fra, at samtlige Medlemmer i en Kreditforening, som foran antydet, skulde hæfte solidarisk for de Laan, der blev op- taget i Kreditforeningen; men efterhaanden som Tiden skred frem, og Kreditforeningerne voksede, blev det klart, at en saadan Frem- gangsmaade ikke var helt retfærdig overfor de ældre Kreditfor- enings-Medlemmer, der maaske allerede havde af betalt en stor Del af deres Laan, og som under disse' Forhold fremdeles ved- blev at være solidarisk ansvarlige sammen med de senere ind- traadte Medlemmer. I 1861 blev der da indrømmet Kreditfor- eningerne Adgang til at udstede Obligationerne i Afdelinger — »Serier«, der bliver sluttet, mr man er naaet op til f, Eks. 30,