Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
221 50 eller 90 Mill. Kr., og hvorved kun de Laantagere, der staar sammen i samme Serie, bliver solidarisk forpligtede. At Kurserne for de ældre Serier er højere, skyldes den Om- stændighed, at Sandsynligheden for, at de dertil hørende Obliga- tioner skal blive »udtrukket«, er større end for Obligationer af de yngre Serier. Udtrækningen af de til Foreningen hen- hørende Obligationer foregaar serievis og bestaar deri, at der ved en Slags Lodtrækning imellem Obligationernes Numre ud- trækkes et vist bestemt Antal, der da af Kreditforeningen efter fornøden Bekendtgørelse indfries til deres paalydende Værdi, saa- ledes at den, der har købt Obligationen til en Kurs, der var under Pari, derved opnaar en vis Fortjeneste. Jo flere Obligationer, der paa den Maade er udtrukket, desto større vil Sandsynligheden være for, at en af de resterende næste Gang vil komme for. Naar alle Obligationer i en Serie er udtrukket, vil samtidig de Laan, der er optaget indenfor Serien og for hvilke Obligatio- nerne i sin Tid er udstedt, være afbetalt. Obligationernes Ud- trækning svarer altsaa til Gældens Amortisering eller Tilbagebetaling. Penne foregaar paa den Maade, at Laan- tageren foruden deri almindelige Rente af Laanet og en ringe Ydelse til Dækning af Kreditforeningens Administrationsomkost- ninger og Henlæggelse til Reservefond, tillige erlægger — som oftest — % p.Ct. af Laanet til et Amortisationsfond. Da det selv- følgeligt er ugørligt at formindske Værdien af de cirkulerende Obligationer, der i sin Tid er udstedt for det optagne Laan. med disse smaa Fradrag, samles de indkomne Amortisationsbeløb sam- men, indtil man faar saa stor en Sum, at man for den kan ud- trække (indkøbe) et vist Antal Obligationer til deres fulde Værdi. En af de første Institutioner, i hvilken man kunde optage Laan mod at give Pant i sin Ejendom, var Kreditkassen fra 1786— 1816. Den var oprettet af Staten for særlig at komme Bønderne til Hjælp i Perioden efter de store Bondereformer, idet det lidet kunde nytte Bønderne at faa Frihed og Adgang til Jorden, naar de ikke samtidig havde de fornødne Kapitaler at erhverve Gaar- dene for. Af Hensyn hertil blev Renten for Laanene ogsaa sat meget lavt, til kun 2 p.Ct. Senere under Indtryk af Københavns Brand i 1795 dannedes »Kreditkassen for Husejere i København«, der under Pengef or virringen kom i stor Forlegenhed. Først i 1881 kom den ved Statshjælp helt ud af sin Underbalance. Af de mange Kreditforeninger, der senere er blevet oprettet,