Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
22 for ret stor Vilkaarlighed med Hensyn til en Mængde andre Egen- skaber, der i ikke mindre Grad end de rent ydre maatte være bestemmende for Værdien. Ved Overgangen til Metallerne af- hjælpes denne Mangel, thi baade Guld og Sølv, Kobber og Jern er meget ensartede Stoffer, saaledes at man lier i langt højere Grad kan tage efter ydre Egenskaber. Paa Overgangen mellem Smykker og egentlige Omsætnings- midler staar efter alt at dømme Ringene, der enten fremstilledes som ganske simple, runde, men aabne Ringe-eller i Spiralforme. Baade hos Fønikerne og Ægypterne, Goterne og Kelterne var det almindeligt, at Guld og Bronce udsmeltedes i tykke Traade og derefter omdannedes til spiral- formede Arm- eller Fingerringe. En Handel kunde da afsluttes paa den Maade, at Køberen tog en saadan Ring af sin Arm og eventuelt afhuggede saa langt et Stykke af Ringen, som SrX’t'flü'ia™ g Sælgeren vilde regne for tilstrækkelig Betaling. fra Oldtiden. ^ære sjne penge paa den Maade i Form af Ringe paa Armene, undertiden ogsaa paa Benene, havde iøvrigt den Fordel, at man saa kunde føre sin. Formue med sig paa en ret bekvem Maade og samtidig havde et Værn i den. Paa Fig. 10 ses en saadan spiralformet Guldring, af hvilken der aabenbart er brækket et Stykke. Mangfoldige Steder i Nordens ældste Historie nævnes disse Ringe. Vi hører hvorledes Fridthjof, da han kom- mer i Havsnød bryder sin berømte Armring og giver hver af sine Kammerater et Stykke, for at de ikke skal komme tomhændede til Dødsgudinden. Naturligvis var det ikke nogen meget nøjagtig Bestemmelse af Guldmængder, man fik paa denne eller lignende Maader. Kun ved Vejning kunde man faa sikre Resultater og derved kunde man tillige opnaa den Fordel at afpasse Vederlaget i Størrelse meget nøje efter den Genstand, man købte, hvad der jo ikke var saa let, saalænge Metallerne omsattes i Jorm af Spid, Økser, Spader, Smykker el. lign. Maaske var det netop til Vejning af det kostbare Stof, Guldet, de første Vægte blev lavet. I hvert Fald var det efter al Rimelighed til Afvejning af Guld, man først Brug for fine Vægte og smaa Lodder. Som Lodder til Afvej- ning af smaa Guldmængder benyttede man i ældre Tider Frugt- kærner eller Kom,, og vi har endnu Minder herom i Ordet Karat som stammer fra arabisk og betegner Kærnen af Johannesbrødet,