Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
og i det engelske Ord Grain, der nu ligesom Karat bruges
som Betegnelse for Finhed, men oprindelig var det som Vægtlod
benyttede Bygkorn.
Det var imidlertid meget besværligt, at man altid i Handel
og Vandel skulde dele, afveje og maaske tilmed undersøge Fin-
heden af det Ædelmetal, der skulde bru-
ges til Betaling. Det praktiske Livs
Krav medførte derfor naturligt, at Fyr-
ster eller Stofhandlere ofte lod frem-
stille større og mindre Guld- eller Sølv-
stykker af ganske bestemt Finhed og
Fig. 11. Lydisk Elektronmønt.
Vægt, saa at man let kunde aftælle i Stedet for at afveje
den fornødne Værdi.
Idet saadanne Metalstykker tillige forsynedes med et eller
andet Mærke — et Præg, hvorved Udstederen paatog sig et
Ansvar for Stykkets Vægt og Finhed — var man ad disse ganske
naturlige Veje naaet frem til den betydningsfulde Nydannelse i
Pengenes Udvikling, som betegnes med Ordet Mønter. Først
med dem begyndte for Alvor Pengenes Udsondring som noget
for sig, forskelligt fra alle andre Varer, en Udsondring, som har
været meget nyttig og frugtbringende, men ogsaa medført Farer
og Ulemper, fordi man let over Prægets mystiske Magt helt glemte,
at Pengene dog til syvende og sidst selv var en. Vare, og at Præ-
get kun havde Betydning som Garanti for dennes Godhed. Selve
Ordet Mønt (lat. moneta) skal stamme derfra, at det første
romerske Møntværksted laa ved den beskyttende Jonos (Juno
moneta) Tempel paa Capitolium.
Mønter cg Møntvæsen i Oldtiden. Medens Fremstillingen af
Mønter i vore Dage er en Virksomhed, der kræver den allerstørste
Nøjagtighed og Paapasselighed og kun lader sig udføre af Folk,
der har en ganske speciel Uddannelse i denne Henseende, bærer
de første Mønter Vidnesbyrd om en ikke meget indviklet men
ganske praktisk Fremgangsmaade. Man bibragte f. Eks, en lille
Klump Metal et Slag med en Hammer, hvis Hoved var riflet i
Slagfladen, saaledes at Mønten paa den ene Side fik et tilsva-
rende Præg, mens den paa den anden Side fik et Mærke af Am-
bolten. Paa Fig. 11 ses en saadan Mønt, der stammer fra Lydien
og er fremstillet af Elektron, der var en i Oldtiden meget brugt
Blanding af Guld og Sølv. Men efterhaanden som man bliver