Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
nydeligt Kornaks medens den Side 13 afbildede Mønt gengiver
Billedet af en Ko, et Dyr der jo genfindes paa en overordentlig
stor Mængde af de ældste Mønter. Den her afbildede Mønt fra
Metapont bærer ligesom mangfoldige af Mønterne fra de neder-
italienske græske Kolonier paa Bagsiden et til Forsiden svarende
Billede, men i fordybet Præg. At det som ofte antaget skulde
være det samme Stempel, der med et Slag liar formet begge
Sider (se Brakteaterne) maa anses for udelukket, dertil er Møn-
terne for tykke og Bille-
derne for forskellige. I den
danske Mønt- og Medaille-
samling findes en ypperlig
Samling af disse ældgamle
Mønter.
Fra den oldgræske Lit-
teratur har man iøvrigt
Udtryk om Penge, f. Eks.
hvor der tales om Bestik-
Fig. 15. Mønt fra Metapont med ophøjet Præg paa
Forsiden, fordybet paa Bagsiden.
kelser, der leder Tanken hen paa deres Billede eller Oprindelse,
saaledes i følgende Linier af Æskylos’ »Agamemnon«.
Jeg tier om det andet, thi over Tungen min
der gik en mægtig Okse.
Langt senere i Tiden findes i Østrig en Mønt med Billedet af
et Egern, der muligvis kan opfattes som en Hentydning til tid-
ligere benyttede Penge af Egernskind.
Oprindelig er saa godt som alle Metallerne blevet benyttede, men
efterhaanden fortrænger Sølvet de andre og i det 6. Aarhundrede
f. Chr. var den af Solon i Athen indførte Sølvmøntfod blevet aner-
kendt, ikke alene i Grækenland, men i en Mængde andre Lande,
Alexander den Store lod vel fremstille en Del Guldmønter, muligvis
efter persisk Mønster, men de fik ikke videre Indpas i Middelhavs-
landene. Den mest almindelige græske Sølvmønt var Tetradrachmen,
hvis Værdi kan ansættes til c. 214 Kr- Det var iøvrigt ikke alminde-
ligt at angive Værdien paa Mønten hverken ved Tal eller Bogstaver.
Man holdt sig gerne til Præget (Billedet), som altsaa var en Garanti
for Møntens Godhed, men ved Valget af Billedet kunde man dog og-
saa undertiden faa sagt, hvad man vilde. Saaledes kendes Mønter
af 1 Drachmes Værdi præget med Billedet af 1 Hest, medens Dob-
beldrachmen havde et Tospand og 4-Drachmen ct Firspand. Lige-