Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

26 ledes kendes Hel- og Halvdrachmer, der bærer Billedet af hen- holdsvis en hel og en halv Ulv. I Rom begyndte man først langt senere selv at slaa Mønt, idet man i lang Tid hjalp sig med de græske Mønter, som man supplerede med Kobbermønter. Den mest kendte af disse hed As, og indeholdt ved Siden af Kobberet en Tilsætning af Tin, den vejede oprindelig omtrent et Pund. Paa Figur 16 er afbildet en saadan As, hvis Værdi kan ansættes til c. 50 Øre. Paa den ene Side ses et Gudehoved, paa den anden en Skibssnabel, der var det romerske Vaabe/i, Fig. 16. En romersk As. Omkring Aar 270 f. Chr. fremkom i Rom Søl vdenaren. Faa Mønter har maaske spillet saa stor en Rolle som denne Denar. Den kom senere i Tiden til Frankrig og Tyskland, hvor den var almindeligt Omsætningsmiddel omkring Karl den stores Tid. Dette Forhold, at Folkeslag, som staar forholdsvis lavt i Kultur antager en Mønt af fremmed Oprindelse som gangbart Omsætningsmiddel, har man for øvrigt talrige Eksempler paa baade fra gammel og ny Tid. I store Dele af det nordlige og østlige Afrika særlig i Abbessinien er saaledes den eneste gangbare større Mønt, den i 1780 i Østrig prægede Maria-Theresiadaler. Som Fig. 17 viser bærer Kejserinden et Diadem paa Skulderen og en Krone paa Hovedet, og saa stor Respekt skal de indfødte have for dette Kejserindens Billede, at de paa ingen Maade vil have de Mønter, der ved Beskadigelse eller paa anden Maade har mistet