Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

48 naturligvis kasseres, de, der ligger indenfor det i den paagældende Møntlov fastsatte Remedium, kan passere, medens de, der er for tunge som oftest affiles. I den londonske Mønt vandrer dog samt- lige afvigende Stykker tilbage til Smeltediglen. Naturligvis vil det være uoverkommeligt at justere de smaa Skillemønter og Broncemønter en for en, og man anvender der- for som oftest den Fremgangsmaade, at optælle saa mange Møn- ter, som skulle gaa paa et Kilogram og undersøge, om den samlede Mængde har den rette Vægt. Efter Juste- ringen kommer Møntpladerne ind i en Rand- maskine. hvor de presses imel- lem to Skinner af Staal saa haardt, at Ran- den bliver op- højet. Saafremt Randen paa Møn- ten skal forsynes med Indskrift, saaledes som det er Tilfældet i Fig. 33. Guldudvalsning i den londonske Mønt. nogle Lande, bliver denne ved samme Lejlighed presset ind i Ran- den. Forinden Møntstykket gaar ind i den sidste Maskine, Præge- maskinen, underkastes det en »Bejdsnings, der foregaar derved, at Møntpladerne skylles mellem hverandre i en svagere eller stær- kere Opløsning af Svovlsyre. I de tre nordiske Riger gælder herom følgende Regler. For Guldstykkernes Vedkommende gøres Syren saa svag, at den ikke angriber selve Mønten, men kun bidrager til at fjærne Kulpartikler, Snavs o. ].; for Sølvstykker- nes Vedkommende gøres den derimod saa stærk, at den fuld- stændig forandrer Møntens Udseende. Mønten er nemlig paa dette Stadium slet ikke sølvlignende men derimod ganske sort. Naar Sølvtenene skal udvalses, er de i Modsætning til Guldtenene saa haarde, at det bliver nødvendigt først at gløde dem og der- efter hurtigt kaste dem i koldt Vand, hvorved Sølvet i Modsæt-