Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

49 ning til f. Eks. Jern bliver meget smidigt. Men medens Sølvtenen gløder, indgaar Kobberet en Forbindelse med Luftens Ilt og bliver ganske sort. Ved Bejdsningen kaldes imidlertid Sølvet atter frem, idet det sorte Kobber fjærnes fra Overfladen. Bejdsningens Ind- flydelse træder ret tydeligt frem i Forskellen mellem nye og gamle Sølvmønter, de nye Sølvmønter ser ud, som om de kun indeholdt fint Sølv, medens man paa de slidte Mønter ganske tydeligt ser det iblandede Kobber. Ogsaa for Guldmønternes Vedkommende søger man i nogle Lande ved Bejdsning af fjærne Kobberet, der giver dem et rødligt Udseende. Selve Præget frembringes ved to graverede Staalstempler, der med stor Kraft presses mod hinanden. Da de i Almindelighed er forskellige, frembringes der altsaa herved to forskellige Over- flader paa Mønten, og man skelner derfor gerne mellem Møntens Avers (Forsiden) og dens Revers (Bagsiden). Den første bærer i Reglen Billedet af den regerende Fyrste, hvor der da findes en saadan, den anden enten Statens Vaaben eller et Billede, der paa en eller anden Maade henpeger paa vedkommende Lands Næringsveje. Desuden skal enhver Mønt udvise, i hvilket Land (Danmark, Norge), i hvilket Møntværksted og i hvilket Aar, den er præget. Ofte finder man tillige et eller to Bogstaver, hvilket i Reglen er en Betegnelse for den Møntmester, der har forestaaet Prægningen. Det københavnske Møntmærke er et Hjerte, Kongs- bergs to korslagte Hamre og Stockholms et St. Eriks Hoved. Paa tyske Mønter betyder A Berlin, D München.; E Dresden, J Ham- burg. Prægemaskinen er i Almindelighed forsynet med et automa- tisk Tælleapparat, der ved at angive Tallet paa Stempelslagene tillige angiver Antallet af Mønter, der har passeret Maskinen. Paa det underste Stempel er der anbragt en riflet Ring, forsaa- vidt Møntens Kant skal have et tilsvarende Udseende. I Danmark og Norge er Guldmønterne og de større Sølvmøn- ter prægede i riflet Ring, 25-Ørerne og 10-Ørerne samt Bronce- mønterne derimod i glat Ring. Naar Mønterne fremstilles med en ophøjet Rand, har Hensigten vel nok oprindelig været den, at Præ- get derved skulde skaanes mod Slid, men iøvrigt vilde det være me- get vanskeligt at samle Mønterne i de nu saa kendte Ruller, hvis Præget sprang frem over Randen. Desuden gør den ophøjede Rand med dens Indskrift eller Riller det lettere at opdage, om Møntens Rand skulde være bleven beklippet eller paa anden Maade be- Penge. 4