Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

50 skadiget. Det er overladt til Kongen personlig nærmere at be- stemme Møntens Præg og Paaskrift. Da saavel Hovedmønterne som Skillemønterne i Tidens Løb ved at gaa fra Haand til Haand slides en hel Del, er der i Mønt- loven truffet Bestemmelse om, indenfor hvilken Grænse Sliddet maa holde sig, for at Mønten dog skal kunne gælde for lovligt Betalingsmiddel. Naar Guldmønterne ved Slid har mistet over % pCt. af den Vægt, som de skulde holde, ophører de at være lov- ligt Betalingsmiddel Mand og Mand imellem, men vedbliver at være gyldige som Betaling til Statskassen. Ved den danske Stats- kasse modtages svenske eller norske Guldmønter dog kun, for- saavidt de ikke ved Slid har tabt over 2pCt. i Vægt, og paa samme Maade forholder man sig i Norge og S verrig overfor Danmark og hinanden indbyrdes. Skillemønterne ophører først at være lovligt Betalingsmiddel overfor Statskassen, naar de er saa slidte, at det ikke mere med Sikkerhed kan ses for hvilket Lands Reg- ning, de er prægede; Mand og Mand imellem gælder de dog kun, saalænge Præget ved Slid ikke er blevet utydeligt. Mønter, der ikke længere er lovligt Betalingsmiddel overfor enhver, maa selv- følgelig ikke atter sættes i Omløb af Finanshovedkassen, hvil- ket ogsaa gælder Sølvmønter, der har tabt 4 pCt. eller derover af deres rette Vægt. I Danmark sørger Nationalbanken og dennes Filialer for at disse Bestemmelser overholdes. Den opsamlede Skillemønt over- sendes med nogle Maaneders Mellemrum til Mønten, der ind- smelter den. For Finansaaret 1912—13 er det anslaaet at de inddragne Skillemønters Paalydende Værdi vil være 110 000 Kr., medens Værdien af det indvundne Metal antages at beløbe sig til kun 40 000 Kr., saa her kommer altsaa Tabet ved Udmønt- ningen. De kgl. Amtstuer, der egentlig har Forpligtelse til at til- bageholde de her betegnede Mønter og indsende dem til Finans- hovedkassen, saa vel som denne selv, kan ikke overholde disse Be stemmelser. Forpligtelse til at vaage over Møntvæsenet kan Re- geringen ad Overenskomstens Vej søge udvidet til andre private Banker eller Institutter, som har en saa stor Omsætning, at det maa anses for at være hensigtsmæssigt at paalægge dem denne Forplig- telse. Det er ikke ualmindeligt at større Banker, der har Interesse af at faa saa fuldvægtige Mønter som muligt, selv udfører denne Kontrol for Hovedmønternes Vedkommende — de seddeludste- dende Banker kan naturligvis slet ikke undlade det — ved at