Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

51 lade alt det Guld, der indkommer i Banken, passere en Vægt, der er saaledes indrettet, at den straks viser de Møntstykker, der er vejet og fundet for lette, se Fig. 34. Da det kan ske, at ens Penge mister deres Købeevne fordi de er blevet gjort til Genstand for Beskadigelse, uden at man selv har foraarsaget det. f. Eks. ved en Ildebrand, er der truffet Be- stemmelse om, at Finansministeren kan give Erstatning for Møn- ter, der har lidt voldsom eller ulovlig Beskadigelse og iøvrigt og- saa for falske Mønter, dog kun forsaavidt der er Grund til at an- tage, at Ihændehaveren af disse har været i god Tro og ikke til- sidesat almindelig Forsigtighed ved Modtagelsen. Det bændel Fig. 34. Møntvægt til Undersøgelse aE Guldmønter. (Mønten lægges paa tilvenstre; den vipper Loddet op og falder af, hvis den er fuldvægtig.) derfor ikke sjældent, at der til den kgl. Mønt ankommer en lille Tingest, der udgives for at have været en eller anden Sølvmønt, og da gælder det for Møntmesteren at finde ud af, hvilket Mønt- stykke den lille sammensmeltede Masse, kan have været. Naai dette efter en omhyggelig og ofte meget besværlig Undersøgelse er konstateret, bliver Beløbet udbetalt Ihændehaveren. Falskmøntneri. Naar man ser hen til den Magt, der altid har ligget i Besiddelsen af Penge, kan det ikke undre, at der til alle Tider liar været Folk, der ikke hcir kunnet staa. foi den Fristelse, selv at lave Penge. I Middelalderen og i de første Aarhundreder af den nyere Tid var det jo som foran skildret næsten blevet en Selvfølge, at de, der havde faaet Møntretten i Hænde, søgte at faa det mest mulige ud af den ved at gøre Mønterne min die væg- tige, end de efter deres Paalydende skulde være. Som egentligt 4*