Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Hjælp af sindrige Maskiner berøves de deres Indhold,, eller de
bliver ligefrem spaltede og udhulede paa Indersiden og saa atter
sammenføjede. Da den bortfjærnede Guldmængde i begge Til-
fælde bliver erstattet med et tilnærmelsesvis lige saa vægtigt
Metal, vil en saadan Forfalskning vanskelig blive opdaget uden
ved en Gennemboring af selve Mønten.
Medens der i Almindelighed ikke kan være nogen stor Fordel ved
ligefrem at eftergøre Hovedmønter, idet disses Værdi, som tidligere
nævnt, holder sig meget nær ved det Stof, som de indeholder,
forholder det sig ganske anderledes med Skillemønterne. Disse
fremstilles ofte af Sparsommelighedshensyn af et Stof,, der har
en langt ringere Værdi end deres Paalydende, og Faren bliver
naturligvis derfor betydelig større for Forfalskning. Da Dan-
mark og Norge i 1873 gik over til det nuværende Møntsystem
blev Tikronen i Guld gjort delelig med 5 Tokronestykker eller
med 10 Enkronestykker, idet disse Stykkers Sølvværdi netop
svarede til Guldværdien af Tikronen, men senere er som bekendt
Sølvet faldet saameget i Værdi, at en Tokrone kun indeholder
for c. 80—90 Øre Sølv og en Enkrone kun for c. 40—45 Øre Sølv.
En ganske særlig Forretning ©r det blevet, at fremstille ikke
gangbare Mønter, som for Samlere ofte har en Værdi, der langt
overgaar Møntens Værdi som gangbar Mønt. Bedrageriet kommer
her mere til at dreje sig om Møntens Alder, end om dens Ind-
hold. Der er i denne Retning efterhaanden blevet udviklet en
hel Industri. I allernyeste Tid har man paa Døren til en romersk
Kunstners Bolig kunnet læse Indskriften: »Kunstaastalt for Efter-
gørelse af gamle Mønter.« Den paagældende fremstillede Stempler
til gamle romerske Møiiter; der bogstavelig ikke var til at skelne
fra de ægte.
For øvrigt skal det bemærkes, at det ikke blot er forbudt at
eftergøre og forfalske Mønter og Pengesedler, hvilken Forbrydelse
er lige stor, hvad enten de bliver udgivet eller ikke, men det er
ogsaa strafbart at udgive Penge, naar man har Vished for eller
blot Formodning om, at de er eftergjorte eller forfalskede, seR
om man ellers slet ikke kan siges at have væref meddelagtig i
Falskmøntneriet. Straffen herfor er Forbedringshusarbejde i ind-
til 2 Aar. Har man selv modtaget Pengene som ægte, straffes
in an med Fængsel eller Bøder. Ligeledes er det forbudt ät for-
færdig© og indføre eller bringe i Omløb saadanne Genstande, (Re-
klamesedler, Regnepenge), som ved deres Form og hele Udseende