Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
53 Hjælp af sindrige Maskiner berøves de deres Indhold,, eller de bliver ligefrem spaltede og udhulede paa Indersiden og saa atter sammenføjede. Da den bortfjærnede Guldmængde i begge Til- fælde bliver erstattet med et tilnærmelsesvis lige saa vægtigt Metal, vil en saadan Forfalskning vanskelig blive opdaget uden ved en Gennemboring af selve Mønten. Medens der i Almindelighed ikke kan være nogen stor Fordel ved ligefrem at eftergøre Hovedmønter, idet disses Værdi, som tidligere nævnt, holder sig meget nær ved det Stof, som de indeholder, forholder det sig ganske anderledes med Skillemønterne. Disse fremstilles ofte af Sparsommelighedshensyn af et Stof,, der har en langt ringere Værdi end deres Paalydende, og Faren bliver naturligvis derfor betydelig større for Forfalskning. Da Dan- mark og Norge i 1873 gik over til det nuværende Møntsystem blev Tikronen i Guld gjort delelig med 5 Tokronestykker eller med 10 Enkronestykker, idet disse Stykkers Sølvværdi netop svarede til Guldværdien af Tikronen, men senere er som bekendt Sølvet faldet saameget i Værdi, at en Tokrone kun indeholder for c. 80—90 Øre Sølv og en Enkrone kun for c. 40—45 Øre Sølv. En ganske særlig Forretning ©r det blevet, at fremstille ikke gangbare Mønter, som for Samlere ofte har en Værdi, der langt overgaar Møntens Værdi som gangbar Mønt. Bedrageriet kommer her mere til at dreje sig om Møntens Alder, end om dens Ind- hold. Der er i denne Retning efterhaanden blevet udviklet en hel Industri. I allernyeste Tid har man paa Døren til en romersk Kunstners Bolig kunnet læse Indskriften: »Kunstaastalt for Efter- gørelse af gamle Mønter.« Den paagældende fremstillede Stempler til gamle romerske Møiiter; der bogstavelig ikke var til at skelne fra de ægte. For øvrigt skal det bemærkes, at det ikke blot er forbudt at eftergøre og forfalske Mønter og Pengesedler, hvilken Forbrydelse er lige stor, hvad enten de bliver udgivet eller ikke, men det er ogsaa strafbart at udgive Penge, naar man har Vished for eller blot Formodning om, at de er eftergjorte eller forfalskede, seR om man ellers slet ikke kan siges at have væref meddelagtig i Falskmøntneriet. Straffen herfor er Forbedringshusarbejde i ind- til 2 Aar. Har man selv modtaget Pengene som ægte, straffes in an med Fængsel eller Bøder. Ligeledes er det forbudt ät for- færdig© og indføre eller bringe i Omløb saadanne Genstande, (Re- klamesedler, Regnepenge), som ved deres Form og hele Udseende