Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

54 f remby der en væsentlig Lighed med Mønter eller Pengesedler, selv om det ikke har været Hensigten at bringe de nævnte Genstande ud i Omsætningen, som om de var ægte Penge eller ægte Penge- sedler, og der saaledes af den Grund ikke foreligger Forfalskning. Derimod vil der intet være til Hinder for, at der kan gives Ad- gang til at benytte særlige Omsætningsmidler, under Forhold, hvor man ikke behøver at frygte en Forveksling med rigtige Penge, selv om de har Form af Mønter, naar de adskiller sig stærkt fra de rigtige Penge og kun er bestemt til at cirkulere indenfor et begrænset Omraade. Som Eksempel paa saadanne Betalingsmidler kan fra ældre Tid nævnes de Penge, som særlig de store engelske og hollandske Handelskompagnier satte i Om- løb; eller — ganske vist mere som en Kuriositet — de Tegn, som Raadsherrerne i Køln i sin Tid fik, naar de deltog i Møderne. De bar Indskriften »bibite cum laetitia« (drik med Velbehag) og indbragte Ihændehaveren ved Henvendelse i Raadhuskælderen en god Pokal Vin, hvad der dog maaske ikke altid har medvirket til Fremme af et beslutningsdygtigt Raad. Som Modsætning her- til i mere end en Retning, kan fra et mere hjemligt Omraade nævnes de saakaldte »Ladegaards-Specier« eller fra en mere fjernt- liggende Egn, de i de grønlandske Minedistrikter cirkulerende Pengetegn. Disses Ydre afviger stærkt fra de almindelige Penge, og tager man dem i Haanden, vil man yderligere mærke For- skellen, idet de er fremstillet af Aluminium. For en 5—600 Kr. vil man af denne Slags Penge let kunde faa fremstillet en »Ka- pital« paa c. 100 000 Kr. Møntbetegnelser. At Sproget ikke har været karrigt paa Ud- tryk for Penge ved enhver, og maaske kunde det ogsaa give An- ledning til interessante sproghistoriske Udviklinger, om man un- derkastede enkelte af Pengenes mange Kælenavne en nærmere Prøvelse. Det vilde imidlertid føre for vidt her, medens der for de mere officielle Betegnelser skal meddeles en Antydning af den Vekselvirkning, der er mellem Sprogets mere almindelige Betegnelser og de mere specielle Møntnavne. Det mest alminde- lige er maaske nok, at Betegnelsen for Vægten er gaaet over i Møntbcnævnelsen. Det er f. Eks. Tilfældet med Ordet Talent, der ligefrem betød Vægt, ligesom Mark jo havde sin Oprindelse fra en vis — mærket — Vægt af fint Sølv. For et Pund Sterlings Vedkommende er Oprindelsen »Sterling« mere tvivlsom, det er