Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
55 muligt at Ordet stammer derfra, at den hanseatiske Denar, der var en af de første Mønter, der kom til England, var forsynet med en Stjerne (Star), men udelukket er det ikke, at Sterling skal føres tilbage til det gamle Ord »easterling« d. v. s. Mønt fra Østen, idet de første Møntmestre i Eng- land skulde være kommet fra Hol- land og Tyskland. Betegnelser for Lande og Byer genfindes i Møntnavne som »Gui- nea«, idet Guldet til de første Guldmønter, der blev præget i England, var hentet fra Guinea, eller »Daler«, der føres tilbage til Joachimsthal i Bøhmen, hvor de berømte Joachimsthalere blev slaaede. Florineren har sit Navn af Hjemstedet, Florens (eller maaske efter den Blomst, hvormed den er præget), Helleren efter Byen Hallein. At selve Møntens Ydre, dens Præg, har givet den Navn, kan ikke undre og kan paavises saalangt tilbage som til nogle af de første Mønter, de gamle Dareiker, der just havde deres Navn af den Bueskytte de bar som Billede. Den spøgefulde Spartanerkonges Beretning ohl at han blev fordrevet fra Asien ved Hjælp af 30000 »Bueskytter« er ikke til at misforstaa. Fra vor egen Tid kan nævnes Kronen. Paa den anden Side er Mønt- betegnelsen gaaet over i den almene Sprogbrug i en stor .Mængde Forbindelser og Vendinger. Her skal blot til Slut nævnes Ordet »Døjt«, der stammer fra den hollandske Møntbetegnelse Dubbeltje (tysk Deut). Ejendommelige Møntformer. Naar man ser hen til det lange Tidsrum i hvilket Mønterne har været i Brug — flere Tusinde Aar -— er det ganske ejendommeligt, at det er den samme Mønt- form, der altid har været den typiske den cirkeliunde Plade af nogle Millimeters Tykkelse. Selv om man nu ikke kan være af Samin© Mening som den nationoløkononnsk© Piofsssor, der mente, at isengene var rund© for at d.6 bedre kunde »rulle«, er der dog Grun cl 6 nok til. man lia/r bevaret Cirkelf ormen som den mest hensigtsmæssige. Cirklen er af en saa stor og iøjnefaldende Regebnæssighecl; at der vanskeligt vil kunne gøres Forandringer i dsns Form, uden at det straks bliver opdaget. Den runde Mønt slides utvivlsomt mindre end f. Eks. en firkantet, og gælder det om at pakko Mønter Scunmen i Ruller, vil det gaa