Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
muligt at Ordet stammer derfra, at den hanseatiske Denar, der var
en af de første Mønter, der kom til England, var forsynet med en
Stjerne (Star), men udelukket er det ikke, at Sterling skal føres
tilbage til det gamle Ord »easterling« d. v. s. Mønt fra Østen,
idet de første Møntmestre i Eng-
land skulde være kommet fra Hol-
land og Tyskland.
Betegnelser for Lande og Byer
genfindes i Møntnavne som »Gui-
nea«, idet Guldet til de første
Guldmønter, der blev præget i
England, var hentet fra Guinea, eller »Daler«, der føres tilbage
til Joachimsthal i Bøhmen, hvor de berømte Joachimsthalere blev
slaaede. Florineren har sit Navn af Hjemstedet, Florens (eller
maaske efter den Blomst, hvormed den er præget), Helleren efter
Byen Hallein. At selve Møntens Ydre, dens Præg, har givet den
Navn, kan ikke undre og kan paavises saalangt tilbage som til
nogle af de første Mønter, de gamle Dareiker, der just havde
deres Navn af den Bueskytte de bar som Billede. Den spøgefulde
Spartanerkonges Beretning ohl at han blev fordrevet fra Asien
ved Hjælp af 30000 »Bueskytter« er ikke til at misforstaa. Fra
vor egen Tid kan nævnes Kronen. Paa den anden Side er Mønt-
betegnelsen gaaet over i den almene Sprogbrug i en stor .Mængde
Forbindelser og Vendinger. Her skal blot til Slut nævnes Ordet
»Døjt«, der stammer fra den hollandske Møntbetegnelse Dubbeltje
(tysk Deut).
Ejendommelige Møntformer. Naar man ser hen til det lange
Tidsrum i hvilket Mønterne har været i Brug — flere Tusinde
Aar -— er det ganske ejendommeligt, at det er den samme Mønt-
form, der altid har været den typiske den cirkeliunde Plade
af nogle Millimeters Tykkelse. Selv om man nu ikke kan være
af Samin© Mening som den nationoløkononnsk© Piofsssor, der
mente, at isengene var rund© for at d.6 bedre kunde »rulle«, er
der dog Grun cl 6 nok til. man lia/r bevaret Cirkelf ormen som
den mest hensigtsmæssige. Cirklen er af en saa stor og
iøjnefaldende Regebnæssighecl; at der vanskeligt vil kunne gøres
Forandringer i dsns Form, uden at det straks bliver opdaget.
Den runde Mønt slides utvivlsomt mindre end f. Eks. en firkantet,
og gælder det om at pakko Mønter Scunmen i Ruller, vil det gaa