Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

69 lig langsomt — kan nu endogsaa betragtes som godtgjort gennem de seneste Aars Undersøgelser over det mærkelige Stof Radium. Men den kom i Middelalderen til at spille en urimelig stor Rolle. De uædle Metallers Forvandling til Guld blev mange Aarhundre- der igennem det store altoverskyggende Hovedformaal for den kemiskeVidenskab — Alkymien. Og da vir- kelige Iagttagelser og Forsøg ikke vilde lede til Maalet, hengav man sig til højst fan- tastiske Spekulatio- ner over Problemets Løsning. Man mente, der fandtes et hem- melighedsfuldt Stof — »den røde Tink- tur«, »den store El- ixir« eller »de Vises Sten«, som kunde fremkalde den øn- skede Forvandlin g, og mange troede, at de havde fundet denne Sammensætning eller i alt Fald var paa Vej dertil. En af Middelalde- rens berømteste Al- kymister, Raimundus Lullus (c. 1300) siger Fig. 49. En Guldmager bliver pint, for at han skal røbe Guldets Hemmelighed. (Efter et gammelt Træsnit.) om dette Stof, at det er rødt som Rubinen, gennemsigtigt som Krystallen, smidigt som Vokset og skørt som Glasset. En ringe Mængde af det kunde forvandle store Mængder af Kviksølv til Guld. »Om Havet var af Kviksølv, vilde jeg forvandle det til Guld«, siger han. Falske Rygter om Guldmagere, der havde vundet store Rig- domme ved deres Kunst eller i hvert Fald forvandlet et mindre Mængde uædelt Metal til Guld, holdt Troen paa Forvandlingens Mulighed vedlige, og talrige Fyrster tog Alkymister i deres Tje-