Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

70 J ■ neste i det Haab ad denne Vej at forbedre deres Finanser. Natur- ligvis var mange af disse Guldmagere Bedragere, der anvendte Fif af lignende Art, som dem, der i vore Dage benyttes ved Guld- minesvindlen. Men hvad enten det var Svindlere eller Mænd, som virkelig mente at være paa Vej mod det store Maal, blev deres Stilling vanskelig, efterhaanden som Tiden gik, uden at deres Beskytteres Forventninger opfyldtes. Ofte skete det, at en Fyr- ste tabte Taalmodigheden. og lod sin Alkymist lægge paa Pine- bænken for saaledes at presse Guldets Hemmelighed ud af ham (Fig. 49), men denne særlige Metode til »Guldudvinding« gav al- drig noget Udbytte; thi hvor intet er, har selv Kejseren tabt sin Ret. Adskillige Alkymister kom til at dingle i .Galgen, der til dette særlige Brug undertiden var forgyldt. Endnu saa sent som i det 17. Aarhundrede var Troen paa Guldmagerkunsten meget udbredt, om man nu end havde sat sine Fordringer og Forventninger betydeligt ned. Den bekendte Kemiker Glauber kendte en Fremgangsmaade, ved hvilken man af 100 Gulddukater kunde faa én ti], og han tilbød mod en pas- sende Godtgørelse Christian IV’s Kemiker, Kaspar Herbach. at lære ham Metoden. Kongen erklærede imidlertid, at han i Stedet for en Metode til at lave én Dukat af 100 hellere vilde have An- visning paa. hvorledes man skulde lave hundrede af én. — Un- der Frederik III fik Italieneren Borri, som havde Ord for at kende Guldmagerkunsten, igennem flere Aar rigt Underhold i Danmark, og om han end havde andre Hverv som at udøve Lægekunsten og at undersøge de norske Sølvertser m. m. har dog rimeligvis Haabet om, at han kunde fremstille Guld, haft stor Andel i den Interesse, Kongen nærede for ham. Selv i vore Dage kan Troen paa Guldmagerkunsten blusse op hist og her. For ikke mange Aar siden vandt saaledes det Rygte Udbredelse, at en Amerikaner havde fundet en Metode til at lave Guld af Sølv og var gaaet i Kompagni med Edison om Udnyt- telse af Opfindelsen. Tænker man sig, at det virkelig lykkedes, at finde et Middel til Fremstilling af Guld i ubegrænsede Mængder med ringe Om- kostninger, saa kan man vel gaa ud fra. at Metodens Opfindere for en Tid kunde vinde stor Rigdom og Magt derved, men for Menneskeheden som Helhed vilde der sikkert ikke oprinde no- gen »Guldalder«. Der vilde ikke blive Mad til flere Munde eller Arbejde til flere Hænder, selv om Guldet blev saa almindeligt som