Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

 88 var det langt bekvemmere og sikrere at skaffe sig Penge ad denne Vej. Da det var umiddelbart indlysende, at Papirssedlernes Værdi i sig selv var forsvindende ringe, var det nødvendigt, at den Fyrste eller Stat, som udsendte dem, paa en eller anden Maade skabte Tillid til dem enten ved at give Ihændehaveren Ret til at faa dem ombyttede med deres paalydende Værdi i Mønter eller ved paa mere ubestemt Maade, at henvise til Rigdomme, som repræ- senteredes af Papirspengene og tjente som Garanti for dem. Den første Metode, at gøre Papirspengene indløselige i Mønt- metal, var naturligvis den solideste; men Historien viser, at selv i de Tilfælde, hvor de af en Stat udstedte Papirspenge til at be- gynde med var indløselige, blev de som oftest efter kortere Tid uindløselige. Dette har dog ikke altid været ensbetydende med, at de er blevet mindre brugbare, da man ofte har haft den for- nødne Tillid til Staten; men i mange Tilfælde har Staten for- spildt denne Tillid og saa blot ved Tvangskurs paa Papirspengene (Pligt for enhver til at tage dem) søgt at opretholde deres Værdi, men dette er i Reglen endt med en fuldkommen Forvirring i det paagældende Lands Pengeforhold. Det mest storslaaede Eksempel i saa Henseende har man fra et Land, hvis Pengeforhold nu til Dags er i mønsterværdig Orden, Frankrig. Under den store franske Revolution udstedtes der i 1790 i det Øjemed at skaffe Regeringen Penge de saakaldte As- signater, der oprindelig var 3 % rentebærende Statsobligationer, men snart blev gjort til ganske almindelige Papirspenge, hvis Værdi dog skulde opretholdes derved, at de var funderede paa de kon- fiskerede Jordegodser. I Løbet af ganske faa Aar blev Frankrig i den Grad oversvømmet med disse Assignater :— der blev i det hele udstedt ikke mindre end 46 Milliarder Frcs. (Fig. 52) — at de faldt til Vseo deres Værdi, medens der overfor alle Varer, der købtes og solgtes, sporedes en tilsvarende Prisstigning, naar Betalingen fandt Sted i Assignater, saaledes at f. Eks. 1 Pd. Kød, der før maaske havde kostet 1 Frc. nu betaltes med 360 Frcs. I 1796 prøvede man paa at bringe Orden til Veje ved at sætte Assignaterne ud af Kurs og erstatte dem med en ny Form for Papirspenge, de saakaldte Mandater, saaledes at der skulde gaa 30 Assignater paa 1 Mandat. Disses Værdi søgtes bl. a. opretholdt derved, at de ikke udstedtes paa Frankrigs Jordegodser i Almin- delighed, men paa ganske bestemte Godser, idet man naturligvis oprindelig havde tænkt sig ikke at udstede flere, end at Værdien