Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
gens Tjeneste spiller en vis Rolle, kan man bruge Betegnelsen
Kreditomsætningsmidler.
Som Eksempler paa saadanne Kreditomsætningsmidler kan
nævnes Veksler, Checks og navnlig de saakaldte Papirspenge, ved
hvilke Kreditforholdet træder i Baggrunden, og Omsætningsfor-
maalet er det vigtigste. Navnet Papirspenge bruges hovedsagelig
om saadanne Dokumenter, som ved Lov har faaet en i det paa-
gældende Lands Mønt udtrykt Værdi, saa at de for denne Værdi
overalt indenfor det paagældende Retsomraade kan anvendes som
fuldgyldigt Betalingsmiddel. Skønt ogsaa Checks og Veksler i vidt
Omfang benyttes som Betalingsmiddel og saaledes i væsentlige
Henseender gør Tjeneste som Penge, vil man dog ikke kalde dem
Papirspenge, og end mindre kan man bruge denne Betegnelse om
Obligationer, der ogsaa undertiden benyttes i Omsætningen. Der-
imod kunde man indbefatte alle de forskellige Former for Kredit-
omsætningsmidler under Navnet »Pengesurrogater«.
Da det i flere Henseender, navnlig for de egentlige Papirspenges
Vedkommende, gør en ikke ringe Forskel, om det er Staten eller
Private (Privatmænd eller Privatinstitutioner), der er Udsteder af
Dokumentet, skal vi først betragte de Tilfælde, hvor det er Staten,
der er Udsteder.
Stats-Papirsyenge, Stats-Kreditbeviser og Stats-Veksler. Som vi
tidligere har set, var det i ældre Tider meget almindeligt, at Fyr-
ster søgte at berige deres eller Statens Kasse ved at slaa Mønter,
hvis Metalværdi kun daarligt svarede til den Værdi, der tillagdes
dem ved Præget, og ©ndogsaa gik saa vidt at slaa »Sølvd.alere<<
af Kobber (se S. 57).
Man lærte imidlertid at gaa endnu et Skridt videre, idet man
lavede Pengene af Papir og blot ved en Paaskrift fastslog, at disse
Papirslapper skulde gælde lige med Mønter af en vis Metal værdi.
Ikke blot var denne Fremgangsmaade nok saa reel som Udsen-
delse af undervægtige Mønter, idet man ikke ved Papirspengene
kunde vække falske Forestillinger om deres Egenværdi, men den
bidrog ogsaa til at gør© ©n Ende paa G-uldmagernes Fantasier og
Bedragerier; thi selv om Papirspengenes Fremkomst ikke var
nogen Løsning paa Guldmagerproblemet, blev Fyrsterne nu
langt mindre tilbøjelige til at at lytte til de gyldne Løfter, der
dog altid viste sig at koste Penge. Naar Papir forsynet med Lands-
herrens Stempel havde samme Købeevne som rigtige Penge, saa