Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
87 gens Tjeneste spiller en vis Rolle, kan man bruge Betegnelsen Kreditomsætningsmidler. Som Eksempler paa saadanne Kreditomsætningsmidler kan nævnes Veksler, Checks og navnlig de saakaldte Papirspenge, ved hvilke Kreditforholdet træder i Baggrunden, og Omsætningsfor- maalet er det vigtigste. Navnet Papirspenge bruges hovedsagelig om saadanne Dokumenter, som ved Lov har faaet en i det paa- gældende Lands Mønt udtrykt Værdi, saa at de for denne Værdi overalt indenfor det paagældende Retsomraade kan anvendes som fuldgyldigt Betalingsmiddel. Skønt ogsaa Checks og Veksler i vidt Omfang benyttes som Betalingsmiddel og saaledes i væsentlige Henseender gør Tjeneste som Penge, vil man dog ikke kalde dem Papirspenge, og end mindre kan man bruge denne Betegnelse om Obligationer, der ogsaa undertiden benyttes i Omsætningen. Der- imod kunde man indbefatte alle de forskellige Former for Kredit- omsætningsmidler under Navnet »Pengesurrogater«. Da det i flere Henseender, navnlig for de egentlige Papirspenges Vedkommende, gør en ikke ringe Forskel, om det er Staten eller Private (Privatmænd eller Privatinstitutioner), der er Udsteder af Dokumentet, skal vi først betragte de Tilfælde, hvor det er Staten, der er Udsteder. Stats-Papirsyenge, Stats-Kreditbeviser og Stats-Veksler. Som vi tidligere har set, var det i ældre Tider meget almindeligt, at Fyr- ster søgte at berige deres eller Statens Kasse ved at slaa Mønter, hvis Metalværdi kun daarligt svarede til den Værdi, der tillagdes dem ved Præget, og ©ndogsaa gik saa vidt at slaa »Sølvd.alere<< af Kobber (se S. 57). Man lærte imidlertid at gaa endnu et Skridt videre, idet man lavede Pengene af Papir og blot ved en Paaskrift fastslog, at disse Papirslapper skulde gælde lige med Mønter af en vis Metal værdi. Ikke blot var denne Fremgangsmaade nok saa reel som Udsen- delse af undervægtige Mønter, idet man ikke ved Papirspengene kunde vække falske Forestillinger om deres Egenværdi, men den bidrog ogsaa til at gør© ©n Ende paa G-uldmagernes Fantasier og Bedragerier; thi selv om Papirspengenes Fremkomst ikke var nogen Løsning paa Guldmagerproblemet, blev Fyrsterne nu langt mindre tilbøjelige til at at lytte til de gyldne Løfter, der dog altid viste sig at koste Penge. Naar Papir forsynet med Lands- herrens Stempel havde samme Købeevne som rigtige Penge, saa