Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

86 der er det store seddeludstedende Bankinstitut i Paris, meget ofte har haft Lejlighed til at benytte Adgangen til at betale i Sølv (se herom senere). Efter en Del Overvejelse er man nu i Tyskland, siden 1. Ok- tober 1907, kommet bort fra den haltende Møntfod, idet der ikke mere udmøntes Talere, og Rigsbanken herefter ikke lader Bank- noterne udveksle i Sølv men kun i Guld. IV. PAPIRSPENGE OG PENGESURROGATER Kreditmidler og Papirspenge. — Stats-Papirspenge, Stats-Kreditbeviser og Stats-Veksler. — Banksedler. — Pengesedlers Fremstilling og Tilintet- gørelse. — Veksler. — Checks. — Hvorledes man rejser med sine Penge — Verdens-Penge. — Kan Penge undværes. Kreditmidler og Papirspenge. I Pengenes Historie betød, som vi har set, Indførelsen af Metallerne, og da særlig de ædle Metaller som Omsætningsmidler, et stort Fremskridt. I vore Dage er Me- tallernes Betydning for Omsætningen imidlertid i stærk Tilbage- gang. Metalpengene spiller allerede nu kun en forholdsvis ringe Rolle i den daglige Handel, og en endnu ringere, hvor det drejer sig om større Pengemellemværender. Man kan under Hen- syn til Pengenes Art betegne vor Tid som Kreditøkonomiens Tidsalder. De Omsætningsmidler, vi fortrinsvis benytter, bliver ikke som Metalpengene fremstillet af et værdifuldt Stof og mær- ket med Statens Præg, men er kun nogle for Omsætningen mer eller mindre egnede Dokumenter, der under en eller anden Form indeholder et Løfte om en Betaling. Da disse Dokumenter kun tages som Betaling, fordi man har Tillid til deres Rigtighed, kan man sammenfatte dem under Betegnelsen Kreditmidler, idet Ordet Kredit stammer fra det latinske Ord credo: jeg tror paa eller stoler paa. Ordet Kreditmiddel er her taget i videre Betydning. I snæv- rere bruges det særlig om Dokumenter, hvor Hovedformaalet er at fastsla a et Kredit- eller Gældsforliold mellem to Parter, ikke at skabe et Qmsætningsmiddel, Hvor Anvendelsen i Omsætnin-