Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
gas; Gasværket kan have en betydelig større Aarsproduktion, og Ud-
giften til Forrentning og Amortisation, der falder paa hver 1000 Kbfd.
Gas, bliver saaledes mindre.
Det er derfor ganske rimeligt, at Gasværkerne ved den billigere
Pris paa en vis Maade sætter en Præmie paa Forbrug, der ikke væsen-
ligst finder Sted om Vinteren og i Aftentimerne.
Denne Prisforskel har iøvrigt medført den for Forbrugerne store
Fordel, at der opstilles særlige Maalere for Kogegassen, hvorved en
nøjagtig Kontrol af Køkkenets Gasforbrug bliver mulig, en Kontrol, der
er i saa høj Grad vigtig, hvor en økonomisk Benyttelse af Gassen spiller
en Rolle. Hvor man benytter det Belysningsblus, der efter Gasværkernes
Regulativ kan anbringes i Køkkenet paa Kogegasmaaleren, bør det i alle
Tilfælde forsynes med Regulator, da det ellers let giver Anledning til,
at der ødsles med Gas.
Fig. 19.
Gas til Kogebrug anvendes saa at sige altid i stærkt luftblandet,
altsaa ikke lysende, Tilstand, navnlig fordi en lysende Flamme enten
vilde fordre, at Kogekarret anbragtes højere end rigtigt for en økonomisk
Benyttelse af Varmen, eller, hvis Karret stilledes nærmere, vilde tilsode
Bunden og derved give Os og Varmetab ved den ufuldstændige Forbrænding,
og Tab ved, at Sodlaget vilde beskytte Bunden mod den ønskede
Ophedning.
Gassen aflyses som bekendt ved at blande den med 2% Gang dens
eget Maal Luft, før den tændes. Denne Blanding sker i Gaskogea.ppara.tet,
hvis fælles Grundtype er den bunsenske Brænder (Fig. 19), der i sin
simpleste Form bestaar af et tilspidset Rør méd en forholdsvis fin
Aabning, gennem hvilken Gassen strømmer ud. Uden om dette er
anbragt et andet Rør, i hvilket der bag det indre Rørs Udstrømnings-
aabning er anbragt et eller flere Huller, gennem hvilke Luften rives
med af og blander sig med den udstrømmende Gas, der da antændes
ved det udvendige Rørs Munding. Ved Udtrykket: »at Gassen slaar
ned«, menes, at den tænder ved selve det snevre Gasrørs Munding,
inden i det store Rør, hvorved den ikke blandes tilstrækkelig med Luft
og altsaa bliver lysende.