Studier Over De Danske Søers Plankton

88 DIATOMACEÆ. vore mindre, lave Søer, f. Eks. Sorøsø, viser det sig, at Diatomee-Maks. i Haldsø udvikler sig ganske lang- somt; fra r gaar de gennem til c og videre gennem cc til ccc; i Sorøsø lager de derimod til med enorm Hastighed, undertiden fra 4“ til ccc (Asterionella fra -|- 17/10 til ccc 18/11, Melosira Ira r 9/fi til ccc 18/9). Delte finder i Overensstemmelse med den fremsatte Anskuelse sin naturlige Forklaring i, at der For- og Efteiaai i den lave, c. 13 M. dybe Sorøsø med jævnt skraanende Bredder finder en Hævning Sted fra hele Søbunden, hvorimod Hævningen i den c. 40 M. dybe Haldsø med dens overmande brat nedfaldende Skrænter kun foregaar fra et mindre ringformet Bælte. I førstnævnte Tilfælde er det hævede Materiale straks fra Begyndelsen meget stort, i det andet .kun ringe og kan som Følge heraf kun langsomt arbejde sig op til et betydeligt Maks. At selvfølgelig ogsaa andre Forhold, navnlig Vandets kemiske Beskaffenhed og i første Instans dets større eller mindre Rigdom paa Nitrater (Whipple 94 p. 222—226), her spiller en Rolle med er utvivlsomt; men herom kan vi for det paagældende Tilfældes Vedkommende intet meddele.