Studier Over De Danske Søers Plankton

CHLOROPHYCEÆ. 91 T. 1. blev paavist af Lemmer mann i saksiske Damme (99 p. 118) og blev genfunden af De Toni & Forti i Vettern (00 p. 800). Sphærocystis. Sphærocystis Schroeteri Chodat.1) Tab. VI, Fig. 72. Tab. VII, Fig. 83. Chodat 97a. Tab. 9. 5. S. er hidtil kun funden i Viborgsø og Haldsø; den blev ikke med Sikkerhed paavist 01, men har rimeligvis været til Stede i Viborgsø i Prøven 10/7 Tp. 17; den fandtes her i enkelte Eks. 02 30/5 Tp. 8; derpaa steg Antallet, indtil Maks. blev naaet 25/6; den var noget aftaget 26/7 Tp. 16; 25/6 var den Phytoplanktonets Hovedform. I Haldsø blev Arten overset i 01; i 02 viste den sig første Gang talrig x1/g Tp. 12 og 19/6 Tp. 13, holdt sig derpaa i omtrent ufor- andret Mængde lige til 16/7 Tp. 14, hvorpaa den tog noget af; endnu 2/8 Tp. 15 fandtes en Del Eks. Arten optræder altsaa her i Landet som udpræget Sommerform. 6. S., der er en af de meget faa Chlorophyceer, der er tilpasset til pelagisk Liv selv i de største Søer, blev oprindelig funden af Chodat (97a. p. 292) og paavistes senere af Bachmann (01 p. 243) i talrige Schweizersøer; i øvrigt fandtes den i Laco Benaco (Garbini, Citat efter De Toni & Forti 00 p. 798), i saksiske Damme af Lemmerman n (99 p. 119), i Lautikerried af Waldvogel (00 p. 46), i Legiener- o. a. vestpreussiske Søer af B. Schrøder (00 p. 83), i Vettern af De Toni & Forti (00 p. 798) og i Følge disse Forf. Angivelser tillige af Wille i Norge, i Katzensee af Amberg (00a. p. 44); samme Forf. angiver (p. 68) den os ukendte S. lacustris fra Ziirichersøen. For saa vidt Periodiciteten er bleven studeret, stemmer den overens med vore Angivelser (Waldvogel 00 p. 57. Maks. Juni). Volvocaceæ. Den aldeles overvejende Del af Volvocaceerne hører hjemme i smaa lave Damme og Smaasøer; en Del findes paa fugtig Jord (C/iZamz/domonas-Arter), enkelte paa den evige Sne (Sphærella nivalis Somm.); en Del er marine Planktonformer (Brachiomonas, Sp hær ella-Arter (?) o. a.). Kun Eudorina elegans lindes som Planktonorganisme i større Søer og er hjemmehørende i disses pelagiske Region. Hovedmassen af Volvocaceerne hører til Dam- plankLonets mest karakteristiske Repræsentanter (Chlamydomonas-Arter, Phacotus, Gonium, Pandorina, Eudo- rina og Volvox), men trælles tillige alle ved de større Søers Bredder, hvorfra de forslaas ud i den pelagiske Region, hvor de dog, bortset fra Eudorina, i Længden ikke kan trives. Med Undtagelse af Gonium sociale (Duj.) Warming er de alle paaviste i vore større Søers pelagiske Region, men altid enkeltvis og kun i enkelte Prøver. Ved Damundersøgelsen 98 havde der været rig Lejlighed til nærmere at studere disse meget interessante Organismers Levevis; dog lod de meget komplicerede Forplantningsforhold sig ikke nærmere udrede samtidig med de øvrige Opgaver, vi havde stillet os. Medens Gonium og Volvox særlig optræder i Damme udsatte for stærkt Lys, har Pandorina hyppigst haft sine største Maks. i stærkt beskyggede Damme og opnaaede i Juli 98 meget store Maks. i saadanne, der næsten var tilgroede af Equisetum limosum. Af Gonium-Arterne var G. pectorale Müller den hyppigste; G. sociale synes at være langt sjældnere. Den af Lemmermann beskrevne G. angulatum (99 p. 111) er hidtil ikke paavist herhjemme. Af Vo/poæ-Arterne er V. aureus Ehr. (minor Stein) den, man hyppigst støder paa. Den overvintrer under Isen, men sjældent i større Mængde; alle Kolonierne var paa denne Aarstid vegetative; noget skarpt markeret Maks. blev aldrig paavist, om end Mængden var størst i Sommerhalvaaret Zygoter blev først fundne om Efteraaret, paa hvilket Tidspunkt man dels fandt vegetative Volvox-Kolonier, dels saadanne, der indeholdt Zygoter. I det tidlige Foraar, kort efter Isløsningen, fandtes i de fleste Damme en hel Del ganske smaa Kolonier, formentlig fremgaaede af de spirende Zygoter. Volvox globator’s Optræden som fritsvømmende Organisme synes at indskrænke sig til en langt kortere J) cfr. Wille (03 p. 163), Børgesen (01 p. 238) og Børgesen og Ostenfeld (02 p. 617). 12*