Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
92 CHLOROPHYCEÆ. Del af Aaret; den var ret aim. i Maj—Juni; indenfor Tidsrummet 93—01 optraadte den overalt i Omegnen af Frederiksborg i Juni—Juli med aldeles kolossale Maks., der omtrent indtraf samtidig i alle Omegnens Smaasøer og Damme; navnlig indeholdt Frederiksborg Slotssø i 94 i Tiden fra 15/6 til 7/7 Algen i aldeles uhyre Masser; Nettene fyldtes med et smaragdgrønt gyldentglinsende Plankton, næsten udelukkende be- sinnende af V. g. Algen tog derpaa af, og i Slutn. af Juli syntes den ganske at være forsvunden; efter Sep. blev alle VoZpoæ-Former henførte til V. aureus. Indtil 1. Juni saas kun vegetative Kolonier, men i Slutn. af Juni bar næsten alle Kolonierne Zygoter. Da Zygoten hos V. glabator er udstyret med lange Torne, hvor- imod Zygotemembranen hos V. aureus er glat, lader de to Arter paa dette Stadium sig straks ved tørste Øjekast skælne fra hinanden; ellers er dette kun muligt ved en noget nøjere Undersøgelse. Hvor vidt V. glabator forekommer sjældnere end V. aureus, maa henstaa uafgjort; idet førstnævnte for- mentlig hviler den største Del af Aaret som Zygote, faar man let Indtrykket af, at V. aureus, der er til Stede hele Aaret, er den hyppigste. De her givne meget ufuldstændige Meddelelser om vore to Voloox-Arters Optræden, Maks. og Seksual- perioder er kun medtagne, fordi de i al deres Ufuldkommenhed stemmer ret godt overens med de Resul- tater, som Klein (89--90) gennem sine udmærkede Undersøgelser er kommen til. En tredie os ukendt Voluox-Avl: V. tertius, er beskrevet af Meyer (96 p. 187). Slægten Stephanosphæra er mærkelig nok endnu ikke funden her i Landet; den angives især fra Smaa- pytter paa Klipper og Klippeøer og er fornylig i stor Mængde funden af Le vand er (00 c.) i Smaapytter paa den finske Skærgaards Klippeøer; man maa efter dette formode, at Stephanosphæra lader sig paavise i den nordlige Del af Bornholm. Den mærkelige og meget interessante Form Platgdorina Kofoid (99 p. 419) er hidtil ikke lunden i Europa; den er efter Kofoids Angivelser ogsaa en Lavvandsform. Eudorina. Der er hidtil kun beskrevet een Art; Chodat formoder (02 p. 152), at Pleodorina illinoiensis Kofoid (98 p. 273) er identisk med et Stadium af E. elegans. E. elegans Elir. Tab. Ill, Fig. 25 og Fig. 27. Chodat 02 p. 151. Fig. 76. E. elegans er paavist i alle de undersøgte Søer; den hører rimeligvis overalt til det perennerende Plankton, men forekommer dog i flere Søer kun enkeltvis og i ganske faa Prøver (Tjustrupsø, Skanderborgsø og Mossø); nogen tydelig Periodicitet har ikke kunnet paavises i Sorøsø, Viborgsø og Julsø; Periodiciteten er mest fremtrædende i Furesø, Esromsø og Haldsø, hvor der i Juni—Juli baade i 01 og 02 optræder et betydeligt Antal Individer. Kun i de to sidstnævnte Søer har den øvet nogen afgørende Indflydelse paa Planktonets Karakter. Ved Damundersøgelsen 98 blev den paavist i alle Dammene, hvor den hørte til det perennerende Plankton, men optraadte sjældent i større Mængde. Det viste sig desværre umuligt paa Materiale, kun indsamlet hver 14. Dag eller hver Maaned, nærmere at studere de komplicerede Forplantningsforhold. F. e. er paavist som Planktonorganisme fra talrige Søer, særlig fra det mellemeuropæiske Sletteland, men i øvrigt ogsaa i de større Schweizersøer (Bachmann 01 p. 244); i Følge denne Forf. var den talrig i Como- søen, i Følge Schröter & Kirchner (96 p. 26) i Bodensøen. Protococcaceæ. Den overvejende Del af de i vore større Søers Plankton optrædende Chlorophyceer hører til Familien Protococcaceæ; det er vel lykkedes os at paavise ikke mindre end 23 Arter, af hvilke den langt overvejende Del ikke før er funden i danske Ferskvande; men der er al mulig Grund til at tro, at vi -netop for disse Arters Vedkommende har overset adskillige; paa Grund af deres Lidenhed og overordentlig store Hyalinitet sker dette meget let.