Studier Over De Danske Søers Plankton

CHLOROPHYCEÆ. 93 Det er netop denne Familie, der, som omtalt i Indledningen til Chlorophyceerne, optræder i et saa mær- kelig stort Artsantal i Smaasøernes vegetationsfri centrale Partier, og som mere end nogen anden Gruppe bidrager til at give Dammenes Plankton et fra Søernes forskelligt Præg. Mange af de herhen hørende Former kan i Smaasøer og Damme opnaa meget betydelige Maks., hvilket derimod aldrig er Tilfældet ude i de store Søers pelagiske Region, hvor deres Forekomst altid bærer Tilfældighedens Præg. De fleste Arter er kun paaviste i enkelte Søer, som oftest kun i enkelte Prøver og meget ofte kun i ganske faa Eksemplarer. Hjemmehørende i større Søers pelagiske Region er meget faa Arter; en skarpt udpræget Periodicitet har ikke kunnet paavises. Dictyosphærium, Der er af Slægten beskrevet mindst 4 Arter, al hvilke kun de to, D. Ehrenbergianum Näg. og D. pulchellum Wood, er os bekendte; de lader sig kun vanskeligt holde ude fra hinanden. I Modsætning til de fleste andre Prolococcaceer har D. fritbevægelige Sporer, udstyrede med to Cilier; disse Sporer skal efter De Tonis Angivelse have dannet Vandblomst i Akvarier. Slægten er bleven nøjere studeret af Massee (91 p. 457), Zopf (93 p. 15) og Semi (99 p. 74). Førstnævnte beretter (p. 461), at mange paafølgende Sommergenera- tioner opstaar ved Zoosporedannelse; hvorvidt de sidste Zoosporer encysterer sig og overvintret', har Massee ikke kunnet give Oplysninger om. Kolonien er altid omgiven af et meget rigeligt Gelelag; ved en vandig Thioninopløsning træder baade Geleen med sin straalede Struktur og Stilkene (cfr. Senn 99 p. 75), der holder de enkelte Celler sammen, tydelig frem. I). Ehrenbergianum skal efter Zopf (93 p. 20) være en oprindelig fastsiddende Form, som senere river sig løs og antager Kugleform. D. pulchellum Wood. Tab. Ill, Fig 29. Wood 73. T. 10, Fig. 4. D. p. er paavist i Esromsø, Sorøsø, Viborgsø, Skanderborgsø, Mossø og Julsø, men synes at mangle i de øvrige Søer. I Sorøsø, Skanderborgsø og Julsø forekommer den kun enkeltvis i enkelte Prøver; i Viborgsø er den paavist i de allerfleste og i Mossø i alle Prøverne; den optræder her ret hyppig 01 15/10; men er i øvrigt ogsaa i disse to Søer som oftest kun set i faa Eks. Anderledes er Forholdet derimod i Esromsø, hvor den findes konstant i alle Prøver; lige til 01 30/9 Tp. 17 udgjorde den kun en underordnet Del af Søens Plankton, men blev da pludselig en af Planktonets Hovedformer; 15/10 Tp. 12 var den noget og 10/u Tp. 7—17/12 Tp. 1 yderligere aftaget. Forholdene var omtrent de samme 02, men Maks, indtraadte her allerede 10/7 Tp. 14 og holdt sig endnu 31/7 Tp. 15. E. p. nævnes ikke hyppig i Planktonarbejderne, vistnok fordi den saa ofte er bleven overset; den er rimeligvis overvejende en Damform, men er dog ogsaa paavist i større Søer: Plönersee (Lemmermann 95 p. 46), Vettern (De Toni & Forti 00 p. 797) o: D. Ehrenbergianum, Genfer- og Comosøen (Chodat 02 p. 187). Oocystis. Der er af Slægten Oocystis beskrevet et stort Antal (c. 12) Arter, der meget vanskeligt kan holdes ude fra hverandre; en kritisk Undersøgelse vilde sikkert reducere Antallet meget betydeligt. Slægten er overvejende hjemmehørende i Smaasøer og Damme, og kun en enkelt Art O. lacustris optræder som Planktonorganisme i store Søer. O. Naegelii A. Braun. Tab. IV, Fig. 45. Chodat 02 p. 189. Fig. 104. O. N. er paavist i alle de undersøgte Søer med Undtagelse af Tjustrupsø, men altid kun i enkelte Prøver, særlig Sommerprøver, og altid kun enkeltvis; da den imidlertid, i alt Fald i vore Søer med deres store Cyanophycee- eller Cera/zum-Maks. meget let overses, er Arten maaske noget almindeligere, end man af Listerne skulde formode.