Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING.
Da Undersøgelserne fra det Ferskvands-biologiske Laboratorium i Aaret 1897 under iøvrigt ret vanske-
lige Forhold skulde tage deres Begyndelse, var Kundskaben om de danske Søers Plankton overmaade
ringe. Regelmæssige Planktonundersøgelser var ikke anstillede i en eneste Sø; Søernes »Midtvandsformer«
var vel nu og da bleven skildrede; særlig havde P. E. Müllers udmærkede Arbejde over Cladocererne, men
ogsaa Heibergs over Diatoméerne og Berghs over Peridineerne givet nogle i det hele dog vel sparsomme
Oplysninger om disse Gruppers Optræden i den pelagiske Region. Til de pelagiske Chlorophyceer, Flagel-
later, Rhizopoder, Infusionsdyr og Rotiferer kendte man absolut intet, og enhver Kundskab om alle de
pelagiske Formers Udbredningsforhold indenfor Landets Grænser, om deres Levevis i vore Søer, om Be-
skaffenheden af de forskellige Samfund af Planktonorganismer, der fandtes i disse, manglede næsten ganske.
Kun havde atter her P. E. Müllers Undersøgelser over Cladocererne paa dette enkelte Felt kastet noget Lys;
om de jydske Søers Phytoplankton havde Ostenfeld givet en mindre Meddelelse; gennem Schmidts Arbejde
over hormogone Cyanophyceer 1899 øgedes Kendskabet til denne Gruppe. Undersøgelsen over de danske
Søers Plankton rnaatte derfor betragtes som en af det Ferskvands-biologiske Laboratoriums fornemste Op-
gaver. I Overensstemmelse hermed paabegyndtes i 1898 en regelmæssig 14 Dags Undersøgelse af Furesøens
Plankton; det havde oprindelig været Meningen efter Indsamlingernes Afslutning i Dec. 1899 at publicere
Resultaterne; denne Bestemmelse opgaves dog senere og af følgende Grunde:
I Tiden fra 1890—1900 var der fra et ikke ringe Antal af det mellemeuropæiske Slettelands Søer frem-
kommet detaillerede Studier over disse Søers Plankton, og som det var at vente, viste Furesøens Plankton
sig i alt væsentlig at stemme overens med disses. De samme Former paavistes saavel i Furesøen som i de
nordtyske Søer; Beliggenheden af Maksima og Seksualperioder var i det hele og store nogenlunde den
samme, og da Undersøgelsen iøvrigt kun i ringe Grad kunde bidrage til at øge det almindelige Kendskab
til Organismernes Biologi, ansaa jeg Publikation for overflødig.
For mit eget personlige Vedkommende fik disse indledende Studier dog deres store Betydning, idet de
bibragte mig Kendskab til Plankton og fremkaldte en Del Spørgsmaal, hvis Løsning blev mig magtpaaliggende,
og som senere hen uafbrudt har sysselsat mig.
Paavisningen af de døde Planktonmasser paa dybt Vand gav mer end noget andet Stødet til, at jeg paa-
begyndte og foreløbig fuldendte Undersøgelserne over Søgytjer og øvrige Bundarter i vore dybere Søer (se
herom Litteraturfortegnelsen W.-L. 01).
Iagttagelsen af, at der forud for en Planktonorganismes Seksualperiode næsten altid indtræffer et større
eller mindre Maksimum, gav mig Midler i Hænde til at sikre mig Arten i kønsmoden Tilstand, og i de
De danske Søers Plankton. 1