Studier Over De Danske Søers Plankton

2 INDLEDNING. Tilfælde, hvor det ene Køn, Hannerne, kun optraadte i en meget begrænset Del af Aaret, at indfange disse i en til et niere indgaaende Studium rigelig Mængde; dette har navnlig haft Betydning for de endnu ikke publicerede Studier over Hannerne hos Rotifererne og disses Forplantningsforhold (se dog W.-L. 98). Iagttagelserne over Temporalvariationen hos Planktonorganismerne gav det mærkelige Resultat, at disse Variationer alle foregaar samtidig og paa samme Vis hos endog ganske forskellige Former, samt at den væ- sentlig bestaar deri, at Længdeakserne øges, og at Svæveapparaterne tillager i Størrelse om Sommeren og aftager henimod Vinteren; jeg opfattede dette mærkelige Fænomen, som man ikke tidligere havde været klar over, som en Tilpasning til bestemte ydre Faktorer og formodede, al en af disse var de regelmæssige aarlige Forandringer i Ferskvandets Vægtfylde (se iøvrigt W.-L. OO).1) — Samtidig med at jeg opgav i sin Helhed at publicere den ovennævnte 14 Dags Undersøgelse over Furesøens Plankton, stod det mig klart, at, hvis de Planktonundersøgelser, der efter Oprettelsen af det Ferskvands-biologiske Laboratorium skulde paabegyndes, væsentlig skulde kunne forøge Kendskabet til Ferskvandets Plankton, maatte der brydes nye Veje og styres mod nye Maal. I den senere Tid er der hvert Aar fremkommet Beretninger om Undersøgelser over enkelte Søers Plank- ton; gennem disse Undersøgelser faar vi al vide, hvilke Arter der findes i vedkommende Sø, samt Tids- punktet for Maks. og Min.s Beliggenhed. Vi kan af alle disse talrige Undersøgelser udlede det vigtige Re- sultat, at et stort Antal Planktonorganismer er fælles for disse Søer, og at et meget mindre Antal kun optræder sporadisk; endvidere synes det at fremgaa, at de fleste Organismers Maks. og Min. indtræffer nogenlunde samtidig i alle Søerne; dog kender man ikke faa Tilfælde, hvor enkelte Organismer i visse Søer har deres Maks. og Min. beliggende ganske afvigende fra, hvad man i Følge Undersøgelserne andet Steds maa anse for at være det normale. Del vil i Længden ikke lønne sig at fortsætte med den Slags Undersøgelser; det er nu tilstrækkelig kon- stateret, at Anabænerne ikke kommer til Udvikling i December og Notholca striata ikke i Juli. Undersøgelser af den Natur er nu kun berettigede, naar de enten anstilles i meget store Søer eller i Søer beliggende under ganske ekstreme Naturforhold (meget lave eller meget høje Tp. etc.); i det store mellemeuropæiske Slette- lands gennemgaaende smaa, temmelig lave og ret ensartede Søer er der anstille! saa mange af disse Under- søgelser, at flere for dette Terrains Vedkommende vistnok turde siges at være overflødige. Det er en Selvfølge, at der ofte i de Planktonarbejder, der er baserede paa Undersøgelser i en enkelt Sø, tilstræbes niere end kun at give en tør Inventarieliste med Fastslaaen af Maks. og Min. Beliggenhed, og at der gøres Forsøg paa at begrunde, hvorfor disse netop indtræffer paa det fastslaaede Tidspunkt. Man har gennem disse Forsøg lige strejfet det Omraade, der nu maa blive det næste og ulige vanskeligere Trin i Planktonundersøgelsernes Historie, nemlig Forstaaelsen af Planktonorganismernes Bygning og Livsfænomener, *) I de to sidste Aar har et stort Antal Forskere beskæftiget sig med disse Spørgsmaal (Brehm 02, Lauterborn 01 og 03, Lem* mermann 00a. og 03L, Lozeron 02, Steuer 01, Schröter og Vogler 01, Bachmann 03 o. a.). Min Paavisning af, at Længde- akserne for adskillige Dyrs Vedkommende øges om Sommeren og aftager om Vinteren, og at de Bygningsforhold (Torndannelser etc.), hvoraf vi plejer at betragte Planktonorganismernes Svæveevne som afhængig, er stærkest fremtrædende paa Sommerformcr og Sommerindivider, er gennemgaaende bekræftet. Ligeledes synes alle Planktonundersøgere enige om, at Aarsagerne til disse 1 emporalvariationer maa søges i ydre Forhold, der saa at sige tvinger Organismerne til regelmæssig Variation. Samtidig med, at jeg fremsatte min Formodning om, at Hovedaarsagen til Variationerne maatte søges i de aarlige porandringer i berskvandets Vægtfylde, der følger med Temperatursvingningerne, kom Ghun (00 p. 73) under Studiet af marine Ceratiers for- skellige Udseende i Havstrømninger af forskellig Vægtfylde til ganske samme Resultat. Det fremgaar nu navnlig af Ostwalds grundlæggende Undersøgelser, at den ydre Kraft, der særlig maa antages at virke omformende paa Organismerne, er Vandets Viscositet, en Faktor, der hidtil har været alle Planktonundersøgere ukendt. Denne findes i Planktonarbejder for første Gang omtalt hos Schröter og Vogler (01 p. 202). Vistnok samtidig omtales den af Krogh i et Foredrag: Om hydrostatiske Forhold i Dyreriget, holdt i Biologisk Selskab i København 01. Af det trykte Referat (01 p. 16) ses det i øvrigt, at Forf. anser det for tvivlsomt, om Variationerne i Vandets Vægtfylde og Viscositet staar i Forbindelse med Variationerne i Planktonorganismernes Størrelse og Form. Æren for at have indført Læren om Vandets Viscositet i Planktonologien, fremhævet den som medbestem- mende Faktor af Planktonorganismernes Form og gjort Læren om den almindelig bekendt tilkommer Ostwald (02 og 03 a—d). I dette Værks anden Del, der væsentlig omhandler Temporalvariationerne, vil den her nævnte Litteratur blive gjort til Genstand for nærmere Omtale.